Udsat for grov mobning, men ingen gjorde noget!

Kommunalvalg – hvem stemmer jeg på?

kommunalvalg-liberal-alliance-koebenhavn

Hej venner,

Det er nu 2,5 år siden jeg selv stod på stemmesedlen til Folketingsvalget 2015. Dengang var det ikke svært at vide hvem jeg skulle stemme på. Overhovedet.

I dag stiller to af mine medkandidater fra dengang også op til kommunalvalget i København og jeg har ovenikøbet fået en ny god veninde der også stiller op. Som om det ikke var nok, så genopstiller min stemme fra sidste kommunalvalg også og der er kommet endnu flere gode kræfter til. Det er ikke nemt at vælge når man ikke kender kandidaterne, men det er heller ikke nemt når man kender flere af dem godt og ved at de vil levere en fantastisk indsats allesammen.

At gå med sit hjerte – og sine mærkesager

Jeg startede dagen med at gå i stemmeboksen. Jeg har en travl dag på jobbet og prøver på teatret senere.

Da jeg stod der i boksen tænkte jeg på de kandidater der potentielt skulle have min stemme.

Alex Vanopslagh

Har kørt en formidabel valgkamp og er uden tvivl et af Liberal Alliances største talenter. Det ved han, det ved medlemmerne og det finder Københavnerne også ud af efter valget. For Alex kommer ind. Sådan er det bare. Alex taler til gengæld ikke så meget til mine mærkesager.

Heidi Wang

Har erfaring, god samarbejdsevne og en personlighed man kun kan elske. Ved sidste valg stemte jeg på Heidi. Til gengæld har det været en noget omtumlet periode og de liberale budskaber har ikke været så skarpe som jeg kunne ønske mig.

Danny Malkowski

Er en hårdtarbejdende og fremadrettet sjæl. Han er iværksætter i hele hans væsen. Vi skal have gang i noget, vi skal møde fremtiden og vi skal udnytte alle de talenter der findes i det ganske land uden politisk indblanding. Danny er et varmt og kærligt menneske der ønsker alle det godt og jeg har aldrig hørt ham sige ét ondt ord om andre. Danny har været i folketinget og han har drevet en virkelig god kampagne. Ikke bare i valgkampen, men i flere år. Den ihærdighed fortjener hyldest og han får mine varmeste anbefalinger. Til gengæld er jeg ikke iværksætter og jeg er langt mere blød end Danny.

Karina Bergmann

Menneske frem for alt og mennesker frem for alt. Med et hjerte der banker for et pulserende København, en utrættelig indsats i sit lokalområde og en medmenneskelighed overfor samfundets udsatte er Karina nok den kandidat der ligner mig mest. Kampagnen har slet ikke været så pompøs som f.eks. Danny og Alex’s, men man skal ikke følge Karina længe for at vide at et besøg på mændendes hjem, hos gadejuristen eller hos en lokal et-eller-andet, handler mere om at møde menneskerne end at få taget et billede til sin næste kampagne.

Marika Tingleff Kayser

Et stjerneskud på den liberale himmel. Hun er skarp med et højt humør og en klar holdning til det hele. Marika vil uden tvivl blomstre de næste par år og når hun får pudset sine mærkesager af og finder den rette kommunikationsform og sin liberale ben, så skal hendes med- og modkandidater passe på.

Så! Hvem mon jeg har stemt på?
Den vildeste kampagne, stjerneskuddet eller mennesket? Det er nok ikke så svært at gætte. Jeg har selvfølgelig stemt på Karina Bergmann til Københavns Borgerrepræsentation.

Til regionen er min stemme landet på May-Britt Kattrup, der har gjort en rigtig god indsats i folketinget som Liberal Alliances sundhedsordfører på områder der står mig meget nær.

Jeg ønsker alle kandidater et rigtig godt valg og en rigtig god aften i aften. Jeg ved hvor spændende det er at vente på resultaterne!

//Søren

P.s. Du ser godt ud i dag!

Lyt til min Podcast "Bøssen er ladet med" på Podimo her!
Få Podimo 30 dages gratis via linket her
(Reklamelink)

Følg mig på Instagram og Facebook

ole henriksen

Følg mig på Snapchat

søren juliussen snapchat

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Hvad mener du?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Udsat for grov mobning, men ingen gjorde noget!