Juliussen på de skrå brædder

Udsat for grov mobning, men ingen gjorde noget!

mobning

Hej venner,

Jeg startede lige dagen med en af de her “hvad ville du gøre”-videoer på Facebook. Selvom denne video er en smule underlig, idet de kalder en smadret burger for et mobbeoffer, så er der alligevel en god pointe når det kommer til vores prioriteringer i livet. Helt præcist bliver de intetanende kunder på en Burger King sat i en situation hvor de skal forholde sig til en ret direkte situation med mobning og at få udleveret en smadret Whopper. Hvordan tror du folk reagerer? Du kan se videoen her eller læse videre i indlægget.

Mens 95% af kunderne der fik udleveret en smadret burger klager til restauranten, reagerer kun 12% af gæsterne på mobningen af den unge dreng. Selvom manden bag disken ihærdigt forsøger at drage en parallel mellem deres smadrede burger og den grove mobning der finder sted i restauranten, er folk fuldstændig blinde for det. Det er nærmest fascinerende og man bliver nødt til at spørge sig selv: “ville jeg selv sige noget?”.

Vi har vel et ansvar?!

Videoen bekræfter hvad mange andre forsøg har vist; vi kan ikke lide at blande os. Vi er simpelthen så bange for at træde ind i hinandens privatsfære at vi ikke engang kan bede børn om at opføre sig ordentligt. Men har vi ikke et ansvar for at gøre modstand når vi oplever uretfærdighed udspille sig for øjnene af os? På den ene side mener jeg jo ikke at min moral skal diktere hvad andre skal gøre, men på den anden side synes jeg altså der er noget frastødende over voksne mennesker der sidder og ser passivt til.

LÆS OGSÅ: HÆRVÆRK MOD LESBISK PAR – EN LØGN?

Jeg synes det er vigtigt at synliggøre konsekvenserne af vores manglende interaktion med hinanden og jeg synes det er vigtigt at blive med med at lære vores børn at mobning er forfærdeligt. Og selvom videoen er fra USA, så er det også et reelt problem i Danmark.

Undersøgelser viser:

11 pct. af alle skolebørn i Danmark bliver mobbet.
7 pct. oplever at blive mobbet hver eneste uge hele skoleåret.
I gennemsnit bliver to børn i hver klasse mobbet.
41 procent har ofte lyst til at gribe ind over for mobning, men de gør det ikke.
Der bliver mobbet lige meget i skoler på landet som i skoler i byen.
Der bliver mobbet lige meget på skoler i Jylland som på Sjælland.
Der er mest mobning i 4., 5., 6. og 7. klasse.
Der er mindst mobning på de skoler, hvor lærere og elever gør en aktiv indsats mod mobning.

(Kilder: DCUM, Børns Vilkår, Børnerådet, HBSC, WHO)

… hvad endnu mere sindssygt er, at mobning også finder sted hos voksne.

Skal vi kke blive enige om at vi allesammen råber højt næste gang vi ser noget? Og skal vi ikke allesammen blive enige om at belønne og rose børn der udviser godt kammeratskab overfor deres omgangskreds?

//Søren

P.s. Du ser godt ud i dag!

Følg mig på Instagram og Facebook

ole henriksen

Følg mig på Snapchat

søren juliussen snapchat
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Hvad mener du?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Juliussen på de skrå brædder