Den moralforladte nutid!

Sæt hjernen på pause!

Okay, den skarpe læser vil nok have undret sig, eller i hvert fald tænkt over, de seneste noget deprimerende indlæg. Det er ikke ment helt så deprimerende som det måske kan tydes. Bare fordi man er eftertænksom…..

LÆS OGSÅ: NÅR ENSOMHEDEN RAMMER… OG DU SNART ER 30!

I virkeligheden er jeg faktisk stadig ligeså håbløs morsom som jeg altid har været. Der var bare lige nogle tanker der skulle ryddes af vejen (det der med ensomhed og moralforladte tider). Det mærkelige er timingen.. Altså, hvorfor kom de tanker i vejen lige på det tidspunkt?

10 kg lettere

I sidste uge stillede jeg mig på vægten og så det magiske tal. Tallet der fortalte at jeg havde tabt 10 kg siden januar og 6 af dem siden maj. Jeg var SÅ glad. Virkelig. Jeg er begyndt at løbe, jeg spiser mindre og jeg har købt flere par bukser et nummer mindre end jeg plejer. Det er jo fantastisk. Selv mine niecer kan se at jeg har tabt mig – og fra børn og fulde folk skal man høre sandheden.

skinny

Men humøret fulgte ikke med. Eller, jo det gjorde det faktisk. Med ned. Det er lige gået op for mig…. Det er faktisk ret svært at se i øjnene at jeg, for det første, har vejet 10 kg for meget de seneste par år og, for det andet, overhovedet ikke selv har fået øje på det.

LÆS OGSÅ: BODY SHAMING – THE STRUGGLE IS REAL

For et års tid siden sagde en kammerat: “Jeg ville så gerne være som dig. Du er sådan lidt småtyk, men du hviler bare i det!”. Han mente det som et kompliment, det er jeg slet ikke i tvivl om, men det var et chok. Så folk mig virkelig som tyk? Senere så jeg et billede fra vores tur til Mauritius og virkeligheden ramte mig lige i ansigtet. For jeg var faktisk ikke bare småtyk, jeg havde en skide ulækker vom, som gemt bag god selvtillid og en heldig kropsform ikke sprang alle i ansigtet som det første… Medmindre jeg satte mig ned, åbenbart! Så kan jeg love for at alle så det.

… Men så tog jeg affære og har tabt 10 kg. Jeg løber 4-5 gange om ugen og jeg har pludselig fået tid til at tænke. Skide løbeture. Er i klar over hvor meget man får tænkt på, på sådan nogle ture? Det er EKSTREMT!

Er al det tænkeri sundt?

Jeg er altså begyndt at tænke på om det er så sundt at tænke? At være i kontakt med sig selv på det niveau er jo skide farligt. Man får pludselig øje på både andres og egne fejl… og hold kæft hvor har alle andre mange!

Kan det blive for meget? Kan vi blive for besatte af at finde en dybere mening i alt og kan det i virkeligheden være en selvforstærkende faktor når vi vender og drejer hver en negativ følelse? Hvor længe kan vi dvæle ved følelsen af ensomhed, før ensomheden lige pludselig er skyld i en endnu mere udbredt følelse af ensomhed?

oprah thinking

Skulle man måske ikke bare sætte noget glad musik på og give en stor fed langemand til ensomheden og hvad man ellers går og tænker på? Personligt har jeg da aldrig været så introvert som jeg er i øjeblikket. Spørg bare min mor, hun er da ved at blive sindssyg over ikke at høre fra lille manse.

LÆS OGSÅ: OM AT SIGE JA OG NEJ

Jeg tror seriøst jeg skal pause mit føleri og tænkeri og bare give den gas. De sidste par ugers tænkeri har da ikke givet mig noget synderligt. Det har det til gengæld da jeg spiste middag med min veninde, var i Tivoli med min mand og hans venner og da vi havde champagneaften i lørdags.

Jeg skruer ned for tankestrømmen og smider nogle gode dage i kalenderen. Måske du skulle gøre det samme?

//Søren

P.s. Du ser godt ud i dag!

Lyt til min Podcast "Bøssen er ladet med" på Podimo her!
Få Podimo 30 dages gratis via linket her
(Reklamelink)

Følg mig på Instagram og Facebook

ole henriksen

Følg mig på Snapchat

søren juliussen snapchat

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Hvad mener du?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den moralforladte nutid!