Ny lejlighed til Agnes!

De små stikkende bemærkninger

Der roligt, men sikkert, sætter hak i din selvtillid.

Bianca del rio

Jeg har en løbende debat med et par veninder for tiden. Emnet er små stikkende bemærkninger, som oftest bliver undskyld med ordene “Det er jo bare sjov”.

Men er det sjovt? Eller vil gentagne kommentarer om dit udseende, din opførsel eller dit arbejde, på et tidspunkt gøre skade?

Mit svar kan læses i første linje, for ja, jeg tror det gør skade. Det kan jeg mærke på mig selv. Og det er egentlig tankevækkende, for jeg er et meget sarkastisk menneske.

Undskyld

For nyligt talte jeg med en gammel veninde og spurgte hvorfor hun ikke havde inviteret siden sidst jeg besøgte hende. Det er nogle år siden jeg så hendes lejlighed første gang og hendes svar var virkelig en øjenåbner.

“Det virkede ikke som om du synes mit hjem var noget du havde lyst til at besøge”, lød det fra hende.

Jeg var ret chokeret, for jeg vil VIRKELIG gerne inviteres. Men det havde jeg selv ødelagt. *GISP*

Mine sarkastiske bemærkninger om hendes hjem i ghettoen på Nørrebro og de luksuriøse IKEA-møbler var for meget. Jeg boede selv i Nordvest og havde masser af IKEA-møbler, men det vidste hun jo ikke. Den episode har jeg undskyldt for. Uanset om jeg var sjov eller ej, så er der et menneske der er blevet ked af min sarkasme. Eller i hvert fald irriteret nok over det til ikke at invitere mig igen.

Selvtillid og sarkasme

Ovenstående eksempel handler om en lejlighed og jeg kan ikke lade være med at tænke på hvad sarkasme og små stikkende bemærkninger kan gøre ved et menneske.

Personligt ved jeg at min smertetærskel er ret lille. Måske fordi jeg ved at sarkasme og ’shade’ altid har hold i en virkelig opfattelse.

F.eks.: “Hold da op et smart look du kører – fandt du et restparti i Lidl?”

Det er jo mega sjovt. Men er det også sjovt at få i hovedet? Og selvom det måske er sjovt første gang, er det så nødvendigvis sjovt 3. og 4. gang nogen kommenterer dit udseende? Og hvad hvis det ikke er dit tøj, men måske dine ansigtstræk eller hofter? Er det sjovt?

Det troede jeg det var. For det var sjovt at finde på de gode kærlige drillerier. Men helt ærligt, man skal virkelig passe på. Det har jeg selv måtte erfare den seneste tid. Der er grænser for hvad selvironi kan afhjælpe.

//Søren

P.s. Du ser godt ud i dag!

Følg mig på Instagram og Facebook

ole henriksen

Følg mig på Snapchat

søren juliussen snapchat
   

1 kommentar

  • Godt indlæg! Og jeg kan kun erklære mig enig. De første gange er det måske meget sjovt, men hvis det bliver ved, så begynder man at tage det til sig, og så er det ikke sjovt længere…

    Siden  ·  Svar på kommentar

Hvad mener du?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ny lejlighed til Agnes!