Kærlighed.. Det er noget pis!

Jeg har startet min dag med en tårevæddet afsked med min søster, svoger og mine to niecer. Jeg lovede mig selv at jeg ikke ville tude, men det løfte kunne jeg altså kun holde til vi skulle sige “på gensyn”. Den lille familie tager et år til de Britiske Jomfruøer, hvor min svoger skal arbejde. Sindssygt spændende for dem og sindssygt spændende for os andre at følge. Det betyder dog ikke at man ikke kan blive en lille smule rørt når mindste-niecen krammer dig som hun aldrig har krammet dig før, største-niecens øjne er helt hævede for at holde tårerne tilbage da hendes venner overrasker hende i lufthavnen og kærligheden mellem min søster, svoger og jeg er større end nogensinde. Åh, jeg kommer til at savne dem! <3

Det der kærlighed er til at blive rundtosset af!

Det er noget mærkeligt noget med det der kærlighed. Det bringer alle mulige følelser i spil – også dem man slet ikke forbinder med kærlighed. For mennesker du elsker kan noget helt særligt. De kan løfte dig højere op end du troede muligt og de kan få dig længere ned end hvad sundt er – og så kan de få dig til at føle det hele på én gang.

Ovenstående gælder både kærligheden til din familie, dine venner og din partner.

I dag var ingen undtagelse. Jeg synes det var dejligt at starte dagen med at se dem, jeg er spændt på deres vegne og jeg håber de får det fedeste år. Samtidig kunne jeg mærke hvor meget jeg kommer til at savne dem, jeg kunne mærke at jeg slet ikke synes vi ses nok og lige der ville jeg ønske vi var naboer så jeg kunne fylde mere i mine niecers liv. Jeg tror slet ikke de ved hvor meget de egentlig betyder. Eller også gør de; for vi ses faktisk en del og vi er en meget kærlig familie…. Hmmm.. Det er præcis det her jeg mener. Man bliver så rundtosset af kærlighed.

Og hvorfor skriver jeg det så på min blog i stedet for at fortælle dem det selv? Tja, det ved jeg ikke. Eller, det ved jeg godt. For jeg fortæller faktisk mine søstre hvor vigtige de er for mig. Både når vi skråler med på Whitney Houston efter et glas eller syv og på sms når vi kører hjem efter en helt almindelig hverdagsaften med fællesspisning. De ved det godt. Det må de gøre. Ellers må de jo lige læse med på det her indlæg.

Er kærlighed noget pis?

Ja ja, mit indlæg kalder jeg “Kærlighed.. Det er noget pis!”, men det er det jo ikke. Eller… Nogle gange er det altså. Men universelt er det ikke. Tror jeg.

Åh, den satans kærlighed. Hvorfor skal den fylde så meget?

Det skal den selvfølgelig fordi den driver os længere end noget andet. Den motiverer os til at blive bedre mennesker, den fjerner vores ensomhed (når den ikke er skyld i den), den varmer os og den sætter tankerne i gang. Den fordrer eftertænksomhed og det tror jeg er sundt. Man SKAL mærke efter i ny og næ – og nogle gange skal det gøre ondt. Hvis det aldrig gør ondt, kan vi ikke mærke når det føles godt. Er der nogen der siger.

I mine følelsers vold!

Jeg er et meget følelsesladet menneske. Jeg kan blive meget begejstret over små ting og jeg kan blive ualmindelig ked af det. Jeg bliver sindssygt glad når jeg føler en connection med et andet menneske og jeg bliver sindssygt skuffet hvis jeg bliver i tvivl om de føler det samme. Det er skide irriterende og jeg har i mange år arbejdet på at flade det hele lidt ud. Det bliver simpelthen for tungt at rende rundt i den konstante følelsesmæssige rutsjebane, har jeg tænkt. Men det er noget vrøvl. For jeg er et følelsesladet menneske og det er lige som det skal være. Jeg er lige hvor jeg skal være. Hvis jeg var et andet sted var jeg ikke mig. Det er vigtigt at huske.

Nu vil jeg fortsætte min arbejdsdag. Der er rigeligt at tage fat på i min nye stilling. Heldigvis er arbejdet ikke langt fra dagens tema. Det handler om forebyggelse af stress, generel trivsel og at åbne op for dialog. Det er også relateret til kærlighed – ik’?

//Søren

P.s. Du ser godt ud i dag!

Lyt til min Podcast "Bøssen er ladet med" på Podimo her!
Få Podimo 30 dages gratis via linket her (Reklamelink)

Følg mig på Instagram og Facebook



Følg mig på Snapchat