#TeamLyngvild

Hey guys,

Denne weekend har vi været vidne til en ret vild debat mellem Ulrik Frost & Jim Lyngvild på TV2 News. Det har vi fordi førstnævnte har fået en film med Jim Lyngvild fjernet fra det officielle mindesmærke for homoseksuelle der blev forfulgt under 2. verdenskrig. Baggrunden er at Ulrik Frost har kontakt det tyske homomagasin Siegessäule.de og fortalt at Lyngvild, efter hans opfattelse, havde homofobiske og racistiske holdninger og desuden var venner med Pia Kjærsgaard.

Se debatten her:
TV2 News: Debat mellem Ulrik Frost & Jim Lyngvild

Ulrik Frost er alt jeg ikke kan li’!

Ulrik Frost er, på mange måder, personificeringen af alt det jeg ikke kan lide ved LGBT+ aktivister og den moderne feminisme. Han er nedladende, manipulerende, dobbeltmoralsk og tillægger andre motiver de ikke har. Og han kan slet ikke selv se hvorfor det er ukonstruktivt.

Den homoseksuelle kendis Jim Lyngvild beskyldes af den biseksuelle Ulrik Frost for at være homofob. Er der slet ingen der kan se hvor absurd det er? Citaterne der bruges til at begrunde den absurde påstand er, som det også påpeges flere gange i debatten, ren kritik af eget “minoritetssegment”. En kritik som jeg sagtens kan følge og forstå. Jeg er ikke enig i alt hvad der kommer ud af Lyngvilds mund, men han er da fuldstændig ligeså rigtig en repræsentant for homoseksuelle som både undertegnede, Uffe Elbæk og Peter Frödin – på trods af at vi allesammen lever vores liv vidt forskelligt, og også har vidt forskellige holdninger til en masse ting.

Læs også: Transfobi: Så mange ubehagelige mennesker

Jeg er generelt stor fan af intern kritik og er træt af at høre om de rigtige homoseksuelle holdninger, den rigtige måde at være muslim på, den rigtige måde at være liberal på, osv osv. Hold nu jeres kæft og forhold jer til kritikken i stedet. Alt for mange debatter falder sammen fordi vi ikke forholder os til kritikken, men i stedet har travlt med at råbe: fascist, racist og hvad vi ellers kan af -ister.

Ulrik Frost er en ekstremt skabagtig provokatør, men det gør ham hverken mere eller mindre rigtig eller forkert. Ulrik Frost er Ulrik Frost, og han har valgt at tage læbestift på i bedste sendetid. Det er så hans måde at lave et statement på og det er så fint.

Det bliver ikke sandt fordi du siger det igen

Ulrik Frost gentager gang på gang at Jim Lyngvild er homofob eller at hans udtalelser er udtryk for homofobi, men uanset hvor mange gange det bliver gentaget, så er det ikke rigtigt. Homofobi er ikke at sige at en gruppe homoseksuelle mænd opfører sig som nærtagende kællinger, det er genereliserende og provokerende, men det har intet med homofobi at gøre — og da særligt ikke når det kommer fra en homoseksuel mand. Det er en kritik af den gruppe som opfører sig som nærtagende kællinger, og lad os se det i øjnene; den gruppe findes!

Læs også: Efter Priden – Ingen allierede

Jeg har også tidligere tordnet mod “mine egne” og gør det stadig med jævne mellemrum. Det har intet at gøre med deres seksualitet, men derimod deres opførsel som ofte er pisse irriterende. Irriterende fordi den bunder i en barnagtig vrede.

Vrede som drivkraft

Der hersker en vrede hos de her aktivister. En vrede som kommer indefra. En frustration og en indre uro, som bliver projekteret over på alle andre. En vrede der bunder i skam, sorg eller svigt. Det er jeg slet ikke i tvivl om. Men hvor er det dog trættende at høre på. Bare se på de to mænd debattere. Der er ingen tvivl om at Lyngvild har en meget større ro i sig selv og sit liv end Frost.

Læs også: Jeg er ikke et offer Johanne

Mit største ønske er at disse vrede aktivister slutter fred. Fred med sig selv, deres seksualitet og særligt deres skam. Så behøver de nemlig heller ikke at have så travlt med at udskamme alle andre.

//Søren

P.s. Du ser godt ud i dag!

Lyt til min Podcast "Bøssen er ladet med" på Podimo her!
Få Podimo 30 dages gratis via linket her (Reklamelink)

Følg mig på Instagram og Facebook



Følg mig på Snapchat