Gæsteblogger: 80’erne har ringet!

I nat passede jeg Rufus’ og Stephens Argos!

I morges vågnede jeg med et smil på læben. Jeg havde nemlig haft en skøn nat i den amerikanske ambassadørs villa, Rydhave.

En royal aften….

I nat drømte jeg at jeg var babysitter for hele Danmarks amerikanske ambassadør, Rufus Giffords golden retriever Argos. Jeg husker hele drømmen i detaljer og den var pragtfuld. Sådan er det altså bare med nogle drømme. Jeg deler den lige med jer her:

“I forbindelse med den nye regering var der inviteret til fest hos dronningen. Det blev annonceret dagen før det store bal og da min telefon ringede med hemmeligt nummer få minutter efter annonceringen, var jeg sikker på jeg skulle med. I drømmen havde jeg nemlig den tanke at man havde valgt at ændre på ministerholdet og lade mig komme ind som sundhedsminister. Ja, man mente at sundheds- og ældreområdet ville fungerer bedre med Thyra Frank og jeg som makkerpar. Det viste sig dog at være forkert.

Jeg tog telefonen med sommerfugle i maven — nu skulle jeg være minister. Men nej, det skulle jeg ikke. Jeg skulle til gengæld se efter Rufus Giffords hund, Argos, i selveste Villa Rydhave på strandvejen; hvis jeg havde lyst vel og mærke. Og selvfølgelig havde jeg da lyst. Jeg er jo hundemenneske helt ind til knoglerne og desuden stor beundrer af både Rufus og Stephen. Og nå ja, så kan vi vel allesammen bruge en aften på Rydhave. Jeg ved ikke hvem der ringede, men det var egentlig også ligemeget.

rufus-stephen-argos

(Rufus, Argos & Stephen. Photo: Martin Høien, All Over Press Denmark)

Jeg ankom til Rydhave kort før ambassadøren og hans mands afgang mod Amalienborg. De hilste kort på mig og tog afsted. Den korte hilsen var mildest talt skuffende, men da jeg så ind i stuen og opdagede Argos’ forventningsfulde øjne, forsvandt skuffelsen som dug fra solen. Jeg var jo ikke kommet for at sludre med ambassadøren, men for at give Argos samme royale aften som hans to fædre kunne se frem til. Aftenen gik med alt for mange godbidder til Argos, og alle amerikanske delikatesser jeg kunne finde i huset. Når jeg siger delikatesser, så mener jeg Mac’N’Cheese, Sliders og en masse andet snask.

På det mega store TV i den kæmpe store stue kørte Sex and the city og Gilmore girls. Argos var ikke imponeret, og lagde bare hovedet på mit skød og faldt i søvn. Det var en pragtfuld aften.

Da klokken blev over midnat kørte en bil op til huset. Jeg satte mig op og fik børstet de værste krummer af den hvide sofa. Argos blev sendt ned på gulvet, da jeg egentlig ikke vidste om han måtte være i sofaen. Ind kom Rufus og Stephen med løsnet slips og håret let uglet. De var trætte efter dagens arrangement og jeg skyndte mig at sige at jeg nok skulle skynde mig at gå så de kunne komme i seng. Det ville de ikke høre tale om. De skulle have en godnat-bajer (som de sagde med tyk amerikansk accent) og så ville de høre om min aften med Argos. Som sagt så gjort. Vi satte os ved spisebordet og der stod tre kolde åbne øl. Hvor de kom fra ved jeg ikke, men det er jo det magiske ved drømme. Lidt ligesom at hele aftenen gik på under 2 sekunder.

Der sad vi så, Rufus, Stephen, Argos og jeg. I spisestuen i Villa Rydhave. Og talte om min aften med Argos og deres aften med dronningen. I løbet af få sekunder blev vi bedste venner og havde allerede aftalt en dag jeg skulle tage min mand og vores hunde med til Rydhave. Vi aftalte også at vi skulle besøge dem i staterne, når vi alligevel var ovre og besøge min familie. Som Rufus sagde, familie er andet end blod.”

Lad drømmen blive til virkelighed…

Kære Rufus og Stephen, jeg havde simpelthen en skøn aften med Argos og hold kæft hvor vi snakkede godt sammen over den godnat-bajer. Jeg siger det bare, hvis i får brug for en babysitter til Argos, så ringer i bare. Også hvis vi skal lave en lege-aftale med hundene. Det kan sagtens arrangeres. Jeg laver en skide god kasserolle, som jeg gerne tager med, hvis i har for travlt til at bikse noget mad sammen. Min mand vil i altså ogse elske. Det gør alle andre, så der er altså lagt op til en fantastisk aften.

I ringer bare.

//Søren

P.s. Du ser godt ud i dag!

Lyt til min Podcast "Bøssen er ladet med" på Podimo her!
Få Podimo 30 dages gratis via linket her
(Reklamelink)

Følg mig på Instagram og Facebook

ole henriksen

Følg mig på Snapchat

søren juliussen snapchat

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Hvad mener du?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Gæsteblogger: 80’erne har ringet!