Økonomi - er der styr på det?

Danmark’s nye regering

– En kommentar til dagens pressemøde

Klokken er 14.55 og jeg sidder klar til at se Danmarks nye regering’s pressemøde kl. 15.00.

Regeringsgrundlaget er skrevet og på forsiden ser vi en stor trekløver og teksten: “For et rigere, friere og tryggere Danmark”. Et slogan der på mange måder indkapsler de tre partiers mærkesager. Et regeringsgrundlag for en trekløverregering er ét stort kompromis, og man må som medlem af ét af regeringspartierne have forståelse for at man giver og tager. Nu skal vi så se om vi synes det er prisen værd. Det kan kun tiden vise, men jeg er som udgangspunkt pragmatisk.

trekløverregering

Live:

14:56

DR2’s repporter melder om de første læk fra regeringsgrundlaget og det ser ud til at regeringen fastholder en vækst i det offentlige. Venstre ønskede nulvækst og Liberal Alliance ønskede minusvækst, så hvordan vi lander på en positiv vækst er for mig en gåde. Vi afventer den nye regerings egen præsentation.

14.59

Løkke, Samuelsen og Pape er på vej til pressemødet. Jeg kan slet ikke forestille mig hvor mange sommerfugle de må have i maven. For det har man også i deres situation.

15.02

Drengene er ankommet!

15.03

Løkke fortæller at regering bliver præsenteret i morgen, efter en uges forhandlinger.

15.03

Regeringens ambition er at efterlade et rigere, friere og tryggere land til børn og børnebørn, med udgangspunkt i alt det gode Danmark har at byde på.

15.05

Lars takker Anders og Søren for deres åbne sind og konstruktive tilgang til forhandlingerne.

15.06

Løkke fremlægger 4 punkter fra regeringsgrundlaget:

  • Vi skal have alle med i uddannelsessystemet. Regeringen vil målrette en halv milliard til skoler der beviseligt løfter elevernes niveau.
  • Der bliver oprettet et “Disruption”-råd, så Danmark kan imødekomme og få glæde af den globale udvikling.
  • Jobreform med lavere skatter til de laveste indkomster, et socialt fri-kort (YES!)
  • Styrkelse af kernevelfærd. Der skal fortsat investeres i den offentlige sektor, men penge gør det ikke alene. Vi skal have tillid til den offentlige sektor og de ansatte. Derfor bliver der afsat en ledelseskommision der skal kigge på netop det.

Jeg er virkelig positiv!

15.09

Samuelsen får ordet.

Samuelsen takker for invitationen til forhandlingerne og er stolt af dagens resultat. “Vi skal være en vindernation”, lyder det fra Samuelsen. “Regeringsgrundlaget er mere ambitiøst end tidligere og spiller offensivt ud”.

Nu kender jeg jo lidt til Liberal Alliances formand og jeg må altså lige indskyde at det er sindssygt tydeligt at han er stolt, spændt og ivrig for at komme i gang.

15.13 

Pape har fået ordet.

Konservatives baggrund for at gå ind i forhandlingerne var at skabe tryghed og muligheder for danskerne. Pape nævner 4 punkter:

  • Tryghed for danske boligejere – boligskatterne skal fastfryses de næste 4 år.
  • Politiet bliver styrket under den nye regering. Vi skal have hårdere straffe for personfarlig kriminalitet. Hårdere kurs overfor bander og rockere.
  • Det danske forsvar bliver tilført flere midler. “En saltvandsindsprøjtning” lyder det fra Søren Pape. Konservative træder nu også ind i forsvarsforliget, som de ellers stod udenfor.
  • En grønnere politik. Der skal investeres i vedvarende energi og der skal udarbejdes en naturkanon.
  • Vækstpolitik. De private virksomheder skal have løsere økonmiske tøjler, da vi skal huske at det er det private der tjener pengene til det offentlige.

15.18

Pressen får ordet

Hvorfor er der intet specifikt om topskat, når det var det der bragte os i denne situation til at starte med?

Løkke: Langt færre skal betale topskat. Der kommer en jobreform 2.0 med ønsket om lavere skat i bunden.
Samuelsen: Vi holder fast i en fælles ambition om at sænke marginalskatten. Vi rykker grænsen for hvornår man skal betale topskat og vi sænker topskatten med en større procentsats for alle.

Hvad er regeringsgrundlaget egentlig værd når i ikke har flertal?

Løkke: Vi har ikke historie for at være et land med flertalsregeringer, så med den logik skulle intet regeringsgrundlag jo nogensinde være noget værd. Nu er vi tre partier der spiller samlet ud, i stedet for at vi skal bruge tiden på at diskutere alle udspil. Det gør også at de andre partier har sværere ved at gå og gemme sig bag vores interne diskussioner. Vi skal fastholde brede forlig og samarbejder, og vi ønsker stadig at have et tæt samarbejde med Dansk Folkeparti.

Var det tidligere regeringsgrundlag ikke mere ambitiøst på skatte-området?

Samuelsen: Nej. det nye regeringsgrundlag er langt mere ambitiøst. Det bliver en ny måde at fortælle historier på hvor vi ser på den samlede udvikling i samfundet. der er intet konkret udspil på topskatteområdet, men det er en klar ambition at langt færre skal betale topskat. Nu er det ikke længere kun LA’s ønske, men en samlet regerings.

I gik alle til valg på nul- eller minusvækst, men i regeringsgrundlaget er der en lille vækst, hvorfor?

Løkke: Vi fremlægger et ambitiøst program hvor vi er klar til reformer på alt fra SU til Pension. Vi sætter ind med rettidig omhu som netop giver os mulighed for at investere i kernevelfærd. Vi laver om på det hele. Vi kan sagtens lade udgifterne til forbrug stige, så længe de samlede offentlige udgifter falder.

Pape: Det vigtigste er, for os, at den private sektor vokser hurtigere end den offentlige.

Hvordan vil du lette skatten for toppen, Samuelsen?

Samuelsen: Nu skal det ikke være et skatteforedrag, så jeg glæder mig til at vi laver et samlet regeringsudspil.

Lars løkke tager ordet:

Vi arbejder for en regering der strækker sig ud over denne valgperiode. En regering for de hårdtarbejdende danskere der knokler og passer sig og sine. Det vi ikke når i denne valgperiode når vi i næste.

Kan du fortælle om skattesystemet er blevet mere simpelt, Samuelsen?

Samuelsen: I grundlaget står det klart at skattesystemet skal være langt mere overskueligt end det er i dag. I modsætning til Venstres 2025-plan som gjorde skattesystemet endnu mere indviklet.

Du sagde at VKO ville bide til bolle når det gjaldt væksten i det offentlige. Nu er der vækst i den offentlige sektor, så hvem har bidt til bolle i dag Anders Samuelsen?

Samuelsen: Dette er et fælles udspil. Ikke 100% LA, ikke 100% K og ikke 100% V. Jeg er samlet set meget stolt af det her udspil.

Risikerer i at blive glemt som individuelle partier?

Løkke: I dag har jeg 34 mandater og skal finde de resterende op til 90 når jeg foreslår noget, fra i morgen spiller vi ud med 53 mandater. Det er altså nemmere.

15.47

Tak for i dag!

pressemoede-vlak

Præsentation af ny regering

I morgen tager de tre partiformænd til dronningen og kl. 11 vil den nye regering blive præsenteret foran Amalienborg.

Jeg kunne godt finde på at tage et smut forbi og lykønske mine partikollegaer og de nyudnævnte ministre. Men det må vi jo lige se på.

Jeg er generelt positiv, men desværre havde pressen mere travlt med at få materiale til morgendagens overskrifter end at høre hvad der stod om andet end topskat. Jeg glæder mig til at høre mere om det sociale frikort, hvordan en borgerlig-liberal regeringen vil føre grøn politik, hvor forbruget skal vokse, hvordan job-præmien skal virke og hvilke målepinde der opstilles for de mange penge man vil sende til skoler der formår at løfte eleverne.

Så kære presse, kan vi ikke skrue ned for sensationsjournalistikken og op for indholdet? Tak!

Heldigvis kan du læse hele regeringsgrundlaget her:

regerinsgrundlag trekløver vlak

Til sidst får i lige formanden for Liberal Alliances Ungdoms kommentar her:

 

//Søren

P.s. Du ser godt ud i dag!

Lyt til min Podcast "Bøssen er ladet med" på Podimo her!
Få Podimo 30 dages gratis via linket her
(Reklamelink)

Følg mig på Instagram og Facebook

ole henriksen

Følg mig på Snapchat

søren juliussen snapchat

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Hvad mener du?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Økonomi - er der styr på det?