We're up to see the wizard - part 2!

Noget godt lige om hjørnet….

Hey guys,

Jeg bliver simpelthen nød til at komme ud med lidt tanker på denne grå tirsdag. Det er hverken politisk eller samfundsrelateret, ja nogle vil måske mene det er ligegyldigt, men det er det ikke for mig og det er jo min blog. Så deeeeet.

Jeg er nemlig sådan et mærkeligt sted i mit liv. Et sted som ikke rigtig kan beskrives. Der er en enorm spænding omkring alt hvad jeg gør og bevæger mig i. På den ene side er det røvsygt, mens det på den anden side føles som om der blot er stilhed før stormen. Som om det hele kan vælte i morgen eller eksploderer i et fyrværkeri uden lige.

Jeg nærmer mig stille og roligt de 30 og som så mange andre i samme alder begynder panikken at sprede sig. Er jeg hvor jeg skal være? Har jeg nu fået det hele med? Og hvad med fremtiden?

Det hele bliver nok ikke bedre af at jeg lige nu bor i en lejelejlighed indtil min nye lejlighed står færdig og dét at være selvstændig er ekstremt usikkert. Man arbejder hele tiden, også når man ikke gør.

reaction-to-the-universe

De lykkeliges klub

På ferien til Mauritius for et par uger siden læste jeg Hella Joofs nyeste bog Papmachéreglen. En bog med en række regler fra livets lovsamling; erfaret, nedskrevet og navngivet af Hella Joof. Hella lægger tryk på det faktum at hun ikke har opfundet reglerne, hun formidler dem bare. Bogen gjorde et ret stort indtryk. Ikke så meget fordi hendes skrivestil er fantastisk morsom og fordi reglerne er genialt gengivet, men fordi hun i bogen bliver langt mere personlig end jeg havde forventet. Hun skriver blandt andet om at stå som fraskilt i slutningen af 20’erne med et barn på armen og hele processen med at finde sig selv efter den periode. Det er virkelig fint.

Hella skriver bl.a. om følelsen af at alle havde et medlemskab i de lykkeliges klub. Altså, alle andre end hende selv. Hun stod jo der, fraskilt og alene. Den følelse kender jeg virkelig godt. Årsagen i mit liv er bare lidt en anden. Heldigvis fortæller hun også at den tanke er helt absurd og at hun ville ønske at nogen havde fortalt hende det tidligere.

Selvfølgelig er der ikke en klub vi ikke må være medlem af. Nogle gange giver livet altså bare lidt udfordringer, og dem må vi så bearbejde det bedste vi kan. Heldigvis har en masse kloge mennesker jo givet os en række værktøjer til at komme videre og det er op til os selv at bruge dem.

papmachereglen

Har jeg peaket?

Min situation er en lidt anden end Hella’s. Jeg er 28 år, gift, selvstændig og på vej mod en splinterny lejlighed med et fint budget til at indrette præcis som jeg vil. Jeg burde faktisk ikke klage, og jeg ved at nogle vil læse dette og rynke på næsen. Men det skal i lade være med, for det beviser faktisk bare at alle kan ramme muren. Det kan de næserynkende læsere jo så sidde og glæde sig over.

Mit problem er frygten for at mit liv har toppet. Helt seriøst venner, jeg har virkelig haft nogle helt fantastiske oplevelser. Dem er jeg sindssygt glad for, men jeg er ikke engang blevet 30 og hvad nu hvis det bare går ned ad bakke herfra? Jeg mener, min hårgrænse har allerede rykket sig en centimeter, så der er ikke meget håb for fremtidens frisurer. Er det et tegn? Er det universet der fortæller mig at det er ved at være slut?

Jeg gik vitterligt fra at stå som 15-årig seksualist og fortæller andre unge om seksualitet og diversitet i ungdomsskolernes “Ung-til-ung”-program til at sidde til debatter med toppolitikere om hele landets fremtid.

Jeg brugte 12 år af mit liv på scenen, hvor jeg sang, dansede og spillede skuespil. Jeg har haft hovedrollen i flere forestillinger og jeg endte engang med at stå og indspille en sang i et studie i et forsøg på at blive den nye stjerne. Al det på trods af at jeg ikke engang synger voldsomt godt. Der var bare nogen der mente at jeg havde noget.

Jeg er gået fra at holde de bedste fester til at sidde lørdag aften og hygge mig med American Horror Story og risengrød uden lysten til at gå ud.

Jeg er gået fra at stå overvældet med tårer i øjnene på Times Square til ikke at trække en mine når jeg kigger på et vandfald på den anden side af kloden. Det er forkælet, men ikke desto mindre sørgeligt.

Jeg er gået fra at kunne samtlige replikker fra “Den eneste ene” og alle dansene fra “Grease” til at sidde og debattere samfundsudvikling og den politiske dagsorden med mennesker som dybest set er røv ligeglade.

Måske er jeg bare ved at blive voksen. Måske er det bare sådan det går. Måske er jeg det perfekte eksempel på en ung livlig mand der vokser op og bliver et ansvarligt menneske…. Hmmm… Et ansvarligt menneske? Hvad betyder det overhovedet? Det kan jeg slet ikke overskue. Den må jeg lige tænke over.

hate-being-adult

Det går over…

Det er sjovt med sådan noget føleri. Inderst inde ved jeg godt at det her går over så snart jeg falder til ro i min arbejdssituation og jeg står med nøglerne til mit nye hjem. Jeg ved godt at jeg ikke er blevet kedelig og jeg ved godt at jeg selv sidder med magten over mit eget liv. Jeg ved også godt at alle mine oplevelser i livet har formet mig og stadig er en del af mig. Og at jeg stadig kan dansetrinene til Grease!

Det føles til gengæld virkelig rart at have nedskrevet mine tanker. Ja faktisk så rart at jeg lige nu sidder og overvejer om jeg overhovedet skal udgive indlægget. Jeg tror jeg gemmer det som kladde, så må vi se om det skal ud senere. Måske andre kunne få glæde af at rulle rundt i sølet sammen med mig for en stund.

Nu vil jeg vende tilbage til arbejdet. Hvis jeg skal have råd til det spisebord jeg så i går, så nytter det ikke noget at sidde her og leger psykolog for mig selv.

Update:

Der er gået nogle timer og jeg har valgt at udgive indlægget. Jeg håber der sidder et par stykker og nikker genkendende og som også kommet frem til at det hele nok skal blive rigtig godt.

//Søren

P.s. Du ser godt ud i dag!

Lyt til min Podcast "Bøssen er ladet med" på Podimo her!
Få Podimo 30 dages gratis via linket her
(Reklamelink)

Følg mig på Instagram og Facebook

ole henriksen

Følg mig på Snapchat

søren juliussen snapchat

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Hvad mener du?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

We're up to see the wizard - part 2!