Zandra fra Tønder

I går sad jeg, ligesom så mange andre, og så den hjerteskærende fortælling om det der dengang blev kendt som “Tøndersagen” på TV2. I programmet fortæller Zandra sin historie for første gang. Zandra er den pige der under retssagen og sidenhen blev kendt som “Pigen fra Tøndersagen”.

Av mit hjerte!

Lad os lige starte ved slutningen. Altså, retssagen. Her blev Zandra som sagt kendt som “Pigen fra Tøndersagen” og allerede her får jeg ondt i hjertet. INGEN skal kendes som én fra en sag. Ingens identitet fortjener at blive gjort til et fremmed fænomen uden personlighed eller ansigt. Zandra fortjener at eje sin egen identitet og blive kaldt ved hendes navn. Jeg ved godt at man gjorde det for at beskytte hende og der er ingen andre end hendes forældre at bebrejde, men hvor er det mega sejt at Zandra stiller sig frem og kræver hendes egen identitet.

Når vi så kigger på hele sagen, forløbet og historien om familien, ja så gør det endnu mere ondt. Her taler vi jo ikke bare om en negligeret pige fra det mørkeste Jylland. Nej, vi taler om en pige der er blevet systematisk mishandlet af de mennesker der skulle have beskyttet hende med deres liv. Det er SÅ naturstridigt at en forældre udnytter sit eget barn og det er SÅ naturstridigt at lade fremmede gøre sit barn fortræd.

Mere end seksuelt misbrug

Jeg bliver en smule trist når der under Zandra’s navn står: “Offer for seksuelt misbrug”. Ikke fordi det ikke er rigtigt, men fordi hendes opvækst er så meget mere end “bare” seksuelt misbrug. Hun blev lejet ud af sin egen far til fremmede mænd, hun blev låst inde på sit værelse i flere timer og måtte pisse og skide i bukserne, hendes barndomshjem var fyldt med porno og alkohol, hendes mor skred midt i det hele og da familien flyttede kommune var der ingen der reagerede på tidligere undersøgelser. Zandra er ikke “bare” offer for seksuelt misbrug, hun er offer for svigt, tortur, misbrug og sygdom.

Alle i den historie svigtede hende, og man kan ikke bebrejde hende hvis hun ALDRIG får tillid til et eneste menneske igen. Tænk sig at “husvennerne” lå og bollede forældrene velvidende at børnene var låst inde på værelset i flere timer. Tænk sig at lærere, pædagoger og forældre til de andre børn havde bemærket at hun var udfarende, utrøstelig og ikke kunne lide berøring uden at det blev stoppet. Tænk sig at kommunen ikke reagerer på indberetning efter indberetning, blot fordi det skete i en anden kommune. Fy for fucking satan hvor er der nogen der skal skamme sig.

På fri fod

I dag er både mor og far på fri fod.

Ja, du læste rigtigt. De er frie mennesker som du og jeg, og det står dem frit for at stifte familie, rejse udenlands eller hvad de nu har lyst til. Faderen fik 10 års fængsel, mens moderen blev indlagt på psykiatrisk i ubestemt tid.

Lad os lige starte med moderen, for det er en lidt speciel ting med hende. Hun var nemlig diagnosticeret med skizofreni allerede før Zandra’s fødsel. Derudover var hun med-offer for faderens vold og overgreb, og blev selv tvungent til at tilfredsstille faderen seksuelt. Der er ingen tvivl om at hun “burde” have råbt vagt i gevær, men det er altid skide nemt at sidde på sidelinjen og sige hvad man skal gøre. Jeg er faktisk ikke i tvivl om at hun har det ligeså skidt som Zandra i dag og den straf kan ingen befri hende fra. Når jeg alligevel skriver hende med i de første linjer, så er det altså fordi jeg synes det er svært at forstå hvordan du kan være skizofren førtidspensionist der er blevet udsat for vold og voldtægt og har set dine børn blive mishandlet hele deres liv, og i dag være så rask at du kan leve et liv udenfor murene der ellers sørgede for hjælp, vejledning og overvågning af professionelle. Men, det er der nogle klogere mennesker end mig der har afgjort, så det må man jo stole på.

Så er der faderen…… (dyyyyyb vejrtrækning)…….

Jeg kan ikke beskrive hvor meget jeg ønsker det værste for ham. Jeg kan slet ikke forstå hvordan han kan være på fri fod og jeg synes ikke 10 års fængsel er nok. Overhovedet!

Problemet med sådan en sag er, at selvom jeg normalt ikke tror på lange fængselsstraffe, så er det i dette tilfælde ikke et ønske om at straffe ham med fængsel der gør at jeg ønsker ham låst inde. Jeg ønsker ham låst inde fordi han er så gennemsyret stjernepsykopat og fordi seksualitet er så stærk en kraft i mennesket at han, uden tvivl, vil, direkte eller indirekte, fortsætte med at  skade andre.

Jeg har netop diskuteret netop dette i en tråd på Facebook hvor min mod-debattør bad om belæg for min påstand om at han vil skade igen. Her er mit svar:

“Uanset hvilken seksualitet vi taler om, så viser historien at mennesket, som det dyr vi er, ikke kan holde seksualdriften nede. Vi ser det i stærkt religiøse sammenhæng hvor de der har svoret cølibat bliver taget for pædofile overgreb, voldtægter og sex med dyr. I jagten på at leve det rene liv bliver de drevet ud i ekstremerne, fordi de, uanset eget ønske, er drevet af samme mekanismer som alle andre.
Historien har utallige eksempler på hvordan mennesker der har levet under den ene eller anden form for seksuel undertrykkelse har udviklet en kultur med overgreb og andre voldshandlinger begået i frustration.
Derudover skal det tages med at manden ikke bare selv begik overgreb mod Zandra. Han lejede hende ud for et par flasker sprut til 14 andre mænd. Han voldtog sin egen kone, bankede hende og tvang hende til sex med andre. Manden er altså ikke bare pædofil, som i sig selv er mere sørgeligt end ondt, men stjernepsykopat.”

I svaret skriver jeg bl.a. at pædofili er mere sørgeligt end ondt, og det står jeg ved. At leve med en seksualdrift rettet mod børn er ikke noget nogen har ønsket sig. Hvad det kommer af, om det er medfødt eller skyldes miljø, ved jeg ikke, men jeg køber ikke præmissen om at man er syg eller psykopat fordi man er pædofil. Nej, pædofili er alene betegnelsen for voksne mennesker med seksualdrift rettet mod børn. Disse mennesker burde hjælpes før de bliver drevet ud i at gøre noget forkert. Vi ved allesammen hvor nemt det er at krydse grænsen igen, når først man er sluppet afsted med det én gang.

Jeg håber det bedste

Tilbage til Zandra som står tilbage med en kamp for livet. En kamp for at finde sin plads, finde en form for tillid til andre mennesker og en kamp for at være Zandra uden Tønder-sagen.

Jeg tror første skridt er taget og jeg har en enorm respekt for hendes valg om at tage sin identitet tilbage. Jeg håber inderligt det lykkedes hende at skabe sig en stabil hverdag uden selvmordsforsøg, narko og andre former for virkelighedsflugt. Det bliver svært, og det ser sort ud, men som hun selv sagde:

“Der er noget i mig der gerne vil livet”

Zandra fortjener det bedste. Også lidt bedre end os andre.

Du kan læse hele historien på TV2.dk her

Derudover er der startet en indsamling der har til formål at skabe en lysere fremtid for Zandra. Den kan du læse mere om og støtte her: Indsamling – Zandra Berthelsen

//Søren

P.s. Du ser godt ud i dag!

Lyt til min Podcast "Bøssen er ladet med" på Podimo her!
Få Podimo 30 dages gratis via linket her (Reklamelink)

Følg mig på Instagram og Facebook



Følg mig på Snapchat