• Søren Juliussen
  • Styrk Nu
  • AmazingCars
  • Tim Schou
  • ···
Dramatisk lørdag!!!

Vintertid = filmtid!

Indeholder sponsoreret reklamefilm

Udover at smadre mit ansigt, som du kan læse i mit sidste blogindlæg, har weekenden stået på lange gåture ved Amager Strand og i hundenes yndlingspark Bernstorffsparken. Noget af det bedste ved at gå sådanne ture er altså at komme hjem igen, putte sig under dynen og tænde for en god film. Det gjorde jeg selvfølgelig også i weekenden!

I går så jeg, sammen med min mand og min bedsteste veninde Sofie, filmen “Mr. Brooks”. Den er fra 2007, men ingen af os havde set den før. Den handler om en seriemorder med et alter-ego der ikke vil lade ham stoppe med at slå ihjel. Den kan varmt anbefales, hvis man er til sådan lidt psykologisk thriller.

popcorn

…og husk, der hører popcorn med til sådan en aften!

Vinter og film går hånd i hånd!

Filmaftener i vinterhalvåret er ligeså rigtige som Piña Coladas på stranden på Mauritius, og som et firma’s slogan lød for nogle år siden: “Film skal ses i biografen!”. Derfor er det også ved at være tid til at se nærmere på hvad der egentlig kommer i biograferne i den kommende tid.

Kino.dk melder om intet mindre end 250 nye titler på vej ud i salene de næste måneder, så der skulle nok være noget at se for de fleste.

Thrillere, komedier og dramaer står på nakken af hinanden for at fange vores opmærksomhed, men for første gang længe er det Sci-Fi genren der har fanget min. D. 1. december er der nemlig premiere på en samfundskritisk Sci-Fi Thriller, der handler mere om udfordringerne i vores internationale samarbejde på jorden end kampen mod de fremmede fra rummet.

arrival-amy-adams-forest-whitaker

Filmen hedder “Arrival” og har stjerner som Amy Adams & Forest Whitaker på rollelisten. Den er baseret på bogen “Story of your life”og filmen bliver allerede nu rost til skyerne og spået flere Oscar-nomineringer.

Mens menneskehedens eksistens er truet, deler de mange spørgsmål om rumfartøjerne verdens stormagter og pludselig står de overfor en mulig global krig. Imens prøver et forskerhold at finde svarene på spørgsmålene og Banks (Amy Adams) må, selvfølgelig, gå solo og løbe en stor chance der bringer hendes liv i fare. I virkeligheden tror jeg det er thriller/spændingsdelen der fylder mest i denne film og det er nok derfor jeg omtaler science fiction. De der kender mig ved at jeg normalt ikke er meget til sådan noget alien-halløj.

Du kan se traileren her:

Hvis du har andre anbefalinger til film i biffen, må du meget gerne smide dem i min retning. Brug eventuelt kommentarsporet herunder.

//Søren

P.s. Du ser godt ud i dag!

Følg mig på Instagram og Facebook

ole henriksen

Følg mig på Snapchat

søren juliussen snapchat
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Hvad mener du?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dramatisk lørdag!!!