Ondt i maven af at grine!

The simple life!

I denne weekend har vi afholdt endnu en helt fantastisk lækker champagneaften med vores venner, Maj & Torben. Denne gang i deres nye rækkehus ved Amager strand. Som tidligere nævnt bliver vi naboer, når vores lejlighed er klar til marts.

Maj, der har bloggen Travelush.dk, er så sindssygt god til at lave mad og kræse om sine gæster. Hun er betænksom, kreativ og eventyrlysten – både når det gælder rejser og når hun står i køkkenet. Det bar aftenen i den grad præg af, og når hun samtidig har valgt at gifte sig med ét af de dejligste mennesker i kongeriget, så er det svært at forlange mere.

Der var hentet ingredienser fra specialbutikker og Maj havde gået fra sted til sted for at sørge for at alt var i orden.

Maj havde forberedt en del i forvejen, men det er fast tradition at vi laver meget af maden sammen. Det er så skide hyggeligt.

Champagneaften

Forret

Vores første ret var fjordrejer med friske hvide asparges, frisé salat, rugbrødscrumble og mousselin creme. En helt fantastisk sommerret. Sæsonen for hvide asparges er snart slut, så det er om at være hurtig. Og en anden lille ting – hvis du ikke køber rejerne pillede, så forbered dig på at bruge lidt tid på at pille dem. Det er sværere end det ser ud.

Hovedret

Næste ret var tartar af øko-okseinderlår med vagtel-blomme, kapers, syltede ribs, urtemayo og fritter.

Dessert

Desserten bestod af en kage med pistacie, basilikum og citron.

Næste morgen…

Da jeg vågnede næste morgen, var det med et stort smil på læberne. Vi overnattede hos Maj & Torben og fra deres gæsteværelse kunne vi se lige over på byggeriet af vores nye lejlighed. Jeg glæder mig så sindssygt til det er færdigt!!!

Jeg stod op før de andre var vågnet, tog tøj på og kaldte på hundene. De to små bullere var ekstatiske over at jeg var stået tidligt op og var klar til at gå en tur.

Vi gik ned mod græsset ved Amager strandpark, og på vejen mødte vi flere hundeluftere, motionister og forældre på tur med barnevognen. Jeg lagde mærke til at ingen af dem jeg mødte havde telefoner fremme. De enten løb i morgensolen, drak en kaffe eller talte med hinanden. Det kan lyde dumt, men jeg kunne ikke lade være med at blive glad.

Lige lidt længere…

Egentlig var det meningen jeg bare ville gå ved græsset, men hele følelsen af at gå rundt derude var så overvældende, så jeg besluttede mig for at gå til næste bro mod stranden, krydse den og gå helt ned til havet. Ned og smide skoene og mærke sandet og det kolde vand.

Som sagt, så gjort … Da jeg stod i vandkanten med udsigt over øresund, var det lige som om at tømmermændene forsvandt og blev erstattet af en følelse af lykke!

Solen skinnede og jeg tog jakken af fordi det var så varmt! Hundene pjaskede også lidt rundt i vandkanten for at køle poterne ned. Jeg var glad, de var glade og alle vi mødte på turen var glade.

Her stod jeg så. Uden en bekymring i verden, med forventningens glæde over det liv der venter når jeg flytter derud og da gik det op for mig hvor priviligeret jeg er. Det gør det en gang imellem, men hver gang føles det nyt.

Der er mange ulemper ved at være så følelsesbetonet et menneske som jeg, men der er i den grad fordele. Én af dem er at lykke føles så ekstremt. Det bobler indeni mig, mundvigerne vender sig opad og jeg får lyst til at græde. Det er virkelig svært at beskrive. Kan du mærke når du er lykkelig?

Da jeg kom tilbage fra turen, var de andre ved at stå op. Maj havde slået en dej sammen inden hun gik i seng og inden længe var morgenmaden serveret. Friskbagt brød, æg, bacon og god kaffe. Jeg var lige ved at boble over.

Vær opmærksom på det små ting!

Indlægget her har jeg valgt at kalde “The simple life”. Det gjorde jeg fordi min opdatering på Facebook omkring min søndag morgen blandt andet blev mødt med kommentaren: “The simple life <3”. Kommentaren kom fra en anden Søren. En Søren jeg ikke kender særligt godt, men som jeg via sociale medier og vist nok et enkelt møde føler en forbindelse til. En mand der formår at skinne igennem de sociale medier som livsnyder og connoisseur i livet, med hans utrættelige kærlighedserklæringer til sin kæreste, børn og livet.

Online kalder vi hinanden “Soulsisters”, og hans kommentar ramte, som så ofte før, plet. At stå der i vandkanten med lyden af det pjaskende poter var simpelt. At mødes med gode venner og lave mad sammen i flere timer er simpelt. At stoppe op og nyde nu’et er simpelt. Så hvorfor gør vi det ikke noget mere?

Husk at stoppe op. Husk at “champagenaftener” ligeså godt kan erstattes af en aften med mexikanske pandekager og friskpresset juice. Det handler om hvad man sætter pris på, og med hvem man gør det. Vigtigst af alt er det at stoppe og og nyde det.

Med ønsket om en fortsat skøn sommer!

//Søren

P.s. Du ser godt ud i dag!

Følg mig på Instagram og Facebook

ole henriksen

Følg mig på Snapchat

søren juliussen snapchat
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Hvad mener du?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ondt i maven af at grine!