Hvilken bil skal jeg vælge?

Tillykke svend — Du er fucking sej!

Camilla Schwalbe (S) skrev i går et indlæg på jp.dk, der starter med ordene:

Jeg kan ikke mindes at have været enig med Camilla Schwalbe nogensinde før, men denne gang er jeg faktisk enig.

Personligt fik jeg en masse lykønskninger da jeg for en måneds tid siden bestod min svendeprøve, men Camilla har helt ret i at det generelt ikke får samme opmærksomhed som studenterhuen.

Hvor var artiklen om Nadia fra min klasse, der var årets eneste svend med et 12-tal med medalje på vores uddannelse? Hvor var artiklen om Christine der fik forkortet sin uddannelse fordi hun er så pisse dygtig at hun er blevet optaget på School of Communication Arts: London Advertising School?

Og hvor har hun ret i at skolevejledere helst holder sig fra at anbefale tekniske skoler fremfor gymnasier når man sidder i 8.-9. klasse og skal tale om fremtiden — der er jo en forståelse af at det er for de dumme. Det oplevede jeg selv, og på den baggrund spildte jeg et år. Jeg spildte min egen tid og en masse offentlige kroner, alene fordi min studievejleder bestemt ikke mente at en klog fyr som mig skulle på teknisk skole.

Måske er vi dumme ….

Jeg har aldrig ment at alle skal have adgang til gymnasierne og jeg er stor fortaler for karakterkrav. Vi er ikke allesammen boglige og det skal vi stoppe med at tale om, som om det er skidt. Det er det ikke. Det er helt fantastisk at vi kan have så forskellige evner og allesammen bidrage med vores.

Hvad Camilla glemmer er nemlig at hun og hendes venner på venstrefløjen er med til at holde snobberiet i live. Når de siger: “Vi er i mod karakterkrav, for alle skal have en chance på gymnasiet”, så er de med til at tale gymnasierne op. Som om det er en straf at skulle tage en håndværksmæssig uddannelse. Som om de tekniske skoler er et andetvalg. Det er de måske for nogen, men da kun fordi de hører det fra os andre.

Så kære Camilla, vi er helt enige om at der mangler de fede historier fra de tekniske skoler, men jeg synes altså du har et medansvar. Et ansvar for at tale “bogligt dumme” unge op. Det gør du i dette indlæg, men er det nok?

Endeligt vil jeg ønske alle beståede tillykke!

Tillykke med din hue, uanset hvilken farve huen har. Tillykke med dit svendebrev. Tillykke med dit beståede grundforløb. Tillykke med din 9. klasses afgangseksamen.  Tillykke med din efteruddannelse. Tillykke med din voksenuddannelse. Tillykke med at du er et år nærmere dine drømme!

//Søren

P.s. Du ser godt ud i dag!

Lyt til min Podcast "Bøssen er ladet med" på Podimo her!
Få Podimo 30 dages gratis via linket her
(Reklamelink)

Følg mig på Instagram og Facebook

ole henriksen

Følg mig på Snapchat

søren juliussen snapchat

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Hvad mener du?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvilken bil skal jeg vælge?