Danmark er skønt!

Påskefrokost – er det nu for de unge?

påskefrokost

Det er blevet forår og helligdagene står i kø. Den første mini-ferie er påsken og hos os blev den fejret som i mit barndomshjem. Det er den faktisk blevet de seneste mange år, da jeg synes det er den type traditioner vi skal føre videre.

Både påske-, pinse- & julefrokoster har en stor plads i mit hjerte. Der er noget specielt over måden vi er sammen på og jeg ved ikke om det er snapsen eller traditionerne der gør det. Uanset hvad vil jeg holde traditionerne i live, med sild, snaps og hvad der ellers hører med.

Snaps – en døende drik?

Ét af de faste elementer ved en klassisk dansk frokost er snapsen. Alle har en holdning til den og alle har deres favorit. Én ting er vi dog enige om, det er ikke en påske-, pinse- & julefrokost uden.

I efteråret lavede jeg et indlæg om mit forsøg med mine helt egne kryddersnapse. Altså, snaps lavet på en klar Brøndum hvor du selv sammensætter smagen. Det var et kæmpe hit. Det kan du læse om her: Haps, haps, haps, nu skal vi ha’ snaps og …og julen varede i 5 dage!

Jeg ved godt at snaps ikke er de unges yndling, men jeg synes snapsen fortjener at vi tager den med os videre. Derfor var det også med stor glæde jeg så at Brøndum var kommet på banen med to nye smags-varianter med en lavere alkoholprocent.

Kryddersnaps

2 kryddersnaps – 12 anmeldere

Jeg gik på påskeferie d. 23. marts, og da jeg kom hjem stod der en pose på min dørmåtte med et lille kort.

“Kære Søren. Til dig, fordi vi ved du elsker snaps. Kærligst Brøndum”

Det var altså ét af de bedre påskeæg og det passede perfekt. Jeg ventede 12 gæster til påskefrokost i søndags, så her kunne de nye snapse altså blive anmeldt grundigt. Selvom snapsene var en gave, synes jeg at både du, kære læser, og Brøndum har bedst af at få sandheden.

Mine gæster kunne deles op i tre grupper:

  1. De voksne (Dem der hellere drikker tequila end jordbærshots)
  2. De unge (Dem der drikker både tequila & jordbærshots – min kategori)
  3. Pigerne (Dem der  foretrækker jordbærshots)

Den voksne gruppe vendte ryggen til de to nye varianter med det samme. “Det har intet med snaps at gøre” lød det. Faktisk meget lig den melding de vestjyske mænd i min mands familie kom med, da de smagte vores hjemmelavede kryddersnapse. Jeg vidste ikke man kunne savne kommen, men jeg tror det er det de gør.

Både de unge og pigerne tog til gengæld godt i mod  de to kryddersnapse med hhv. Æble/Timian og Rabarber/ingefær. Selv var jeg helt vild med æble/timian.

På trods af gruppen der vendte dem ryggen, og i stedet drak en flaske Porse og en O.P. Andersson, blev flaskerne tømt før vi nåede at komme med fadet med æg og rejer. Det må siges at være en succes, og jeg vil varmt anbefale de nye varianter til andre der i fremtiden skal holde frokost for gæster der ikke er store tilhængere af de kendte snapse.

Jeg siger mange tak for gaven Brøndum og glæder mig til at tilbringe mange flere timer i “jeres” selskab!

Jeg håber du, kære læser, har haft en god påske!

//Søren

P.s. Du ser godt ud i dag!

Lyt til min Podcast "Bøssen er ladet med" på Podimo her!
Få Podimo 30 dages gratis via linket her
(Reklamelink)

Følg mig på Instagram og Facebook

ole henriksen

Følg mig på Snapchat

søren juliussen snapchat

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Hvad mener du?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Danmark er skønt!