Oil me up, darling!

Indlægget indeholder affiliat

Torsdag aften var jeg inviteret til Nordre Toldbod for at møde et nyt dansk mærke på skønhedshylden. Navnet er Xellence og konceptet er ret langt fra mine typiske produkter.

xellence skincare

Olie! Er det ikke noget man steger i?

Som 17-årig startede jeg i lære som frisør og jeg var så heldig at lande hos den Økologiske Frisør, Zenz.

Udover at vende ryggen til parabener og den værste kemi i farver og shampoo, tilbød Zens aromaterapi med naturlige olier. Olier der også blev brugt i både fodbad, hårkure og til krops- og ansigtspleje.

Personligt blev jeg aldrig rigtig glad for at bruge olierne i ansigtet og jeg tror i virkeligheden det handlede om min forestilling om det at komme olie i ansigtet. Jeg mener, olie er sådan noget man steger sin kylling i, ik!?!

Da jeg som 19-årig sagde farvel til Zenz og frisørbranchen, sagde jeg også farvel til olierne. Dengang gik jeg langt mere op i at finde den rigtige pudder til at finpudse min huds udseende end i at pleje den ordentligt. Stor fejl!

Gensyn med naturens olier

Flora Nasab, der er kvinden bag Xellence, er uddannet kemiingeniør og har arbejdet i branchen i 16 år. 11 af dem som produktudvikler. Hun fortæller om en oplevelse af at vende det gode ryggen i kampen for at kunne lancere det nyeste produkt med de nyeste egenskaber. Om produkter med unødige mængder ingredienser og ingredienser som enten gør skade eller, i bedste fald, ingenting.

Flora er fra Iran hvor naturlige olier er kilden til skønhed. Ikke så meget pjat, bare udnyttelse af naturens gode egenskaber.

Xellence er en serie af produkter til både krop, ansigt og fødder med argan-, abrikoskerne-, mandel-, jojoba-, oliven-, macademianødde- & hvedekim-olier, aloe vera & udtræk fra blomster som morgenfrue og spilanthes acmells. Bevares, ikke alle produkter indeholder alle ingredienserne, men det er tydeligt hvad Xellence’s mission er.

Produkterne er multifunktionelle. Det betyder f.eks. at ansigtscremen kan bruges både som dag- og natcreme, og at den kan smøres i øjenområderne. Da jeg hørte det tænkte jeg straks på min smukke mor. Hun gider ikke stå med flere produkter, så for hende er det helt perfekt. Jeg håber ikke du læser med mor, for det bliver altså din næste fødselsdagsgave.

Produkterne er både til daglig brug og periodiske problematikker som eksem, rifter, forbrændinger og lignende.

xellence skincare

Nu prøver vi det sgu!

Som mine faste læsere ved, så er jeg svært glad for Ole Henriksen’s produkter. Det er jeg stadig og der er altså produkter, som f.eks. min African Red Tea Cleansing Foam og min Pick Me Up Face Mist, jeg ikke kommer til at sige farvel til. Til gengæld har min hud hårdt brug for beskyttelse i det kolde vejr, og jeg synes faktisk Xellence fortjener en chance. Desuden ser tatoveringer så meget bedre ud efter påføring af olie og det er jo vigtigt når man, som jeg, har begge armene dækket af blæk.

xellence skincare oil

Nu prøver jeg Organic Apricot Kernel Oil til ansigtet og Nutri Balance Body Oil til kroppen. Jeg er spændt på at se hvad det fører med sig.

Er du nysgerrig efter af læse mere eller prøve de nye produkter kan du besøge:
Xellence-skincare.com

Psssst … De kører 10% på udvalgte produkter i øjeblikket <3

//Søren

P.s. Du ser godt ud i dag!

Følg mig på Instagram og Facebook

ole henriksen

Følg mig på Snapchat

søren juliussen snapchat

Killer-enchilada!

Jeg laver ofte mad og jeg vil faktisk gå så langt som at sige at jeg er ret god til det. Jeg kan godt lide at variere mellem velkendte retter og prøve noget helt nyt. Jeg indrømmer, min søde mand har lagt smagsløg til både mere og mindre vellykkede eksperimenter, men i går ramte jeg altså plet.

.. hvis jeg selv skal sige det!

Chicken-enchiladas!

Med hjemmelavet enchilada-sovs… Selvfølgelig!

Enchilada

Her kommer opskriften til 3-4 personer:

Enchiladasovs:

  • 1 dl vegetabilsk olie (raps/solsikke)
  • 1 løg
  • 1 dl mel
  • 2 dåser hakkede tomater
  • 1 spsk tomatpuré
  • 2 spsk brun farin
  • 3 fed hvidløg
  • Chili
  • Oregano
  • Spidskommen

Start med at hak løget i små tern og svits dem i en smule olie. Når de er svitsede tages de op af gryden og lægges til side.

Hæld  olien i gryden ved medium varme og tilsæt mel lidt ad gangen. Rør melet ud i olientil det er en lind konsistens.

Herefter tilsættes tomat, svitsede løg, brun farin, hvidløg og krydderier efter smag. Husk det er mexicansk og gerne må smage af noget 😉

Lad sovsen simre i 10 minutter ved middel varme til det er blevet lidt tykkere i konsistensen. Smag til med krydderiene, salt og peber.

Enchiladafyld

  • Enchiladasovs
  • 3-4 kyllingefillet

Skær kyllingefilleterne i 3-4 stykker og tilsæt dem din enchiladasovs. Her skal de koge i ca. 15 min. Når kyllingestykkerne er kogt tager du to gafler og river kyllingen fra hinanden. Når det er gjort hælder du kyllingen tilbage i sovsen.

Enchilada

Chicken enchiladas

  • Enchiladafyld
  • 6 Tortillas
  • Revet ost (mozarella/cheddar)
  • Jalapeños
  • Acocado
  • Rød pebber

Læg en tortilla i et ildfast fad og tilføj fyldet. Rul sammen og gentag.

Når alle tortillas er fyldt og rullet i fadet, drysses med ost og jalapeños.

Stil fadet i ovnen i 15 minutter, eller til osten er smeltet og let gylden. Servér med avocado, rød peber og creme fraiche.

Velbekomme <3

P.s kan nemt opvarmes til frokost dagen efter!

enchilada

//Søren

P.s. Du ser godt ud i dag!

Følg mig på Instagram og Facebook

ole henriksen

Følg mig på Snapchat

søren juliussen snapchat

Kære Sweatpants – det går ikke!

Okay, her kommer det mest uprovokerede indlæg jeg nogensinde har skrevet. Et brev til mine sweatpants.

Kære sweatpants,

Vi har længe  haft et tæt forhold og der opstår noget magisk når vi bruger en dag sammen. Noget ingen andre bukser har kunnet give mig og som de nok aldrig vil komme til.

Alligevel bliver vi nødt til at tage vores forhold op til genovervejelse. Ser du, selvom vi har det dejligt sammen, så er jeg ked af at vise dig frem. Du opfører dig egentligt pænt, men du udsender nogle signaler, som jeg ikke ønsker skal være associeret med mit navn.

Jeg slår ikke op med dig og jeg ville ærgre mig hvis vi ikke kunne have vores egen ting sammen. Det er alene i offentlige rum eller sociale sammenhæng at det ikke går længere.

Selvom du ikke er min identitet, så vil jeg være “ham med sweatpants”, når vi bevæger os rundt sammen. Nogle kan bære det, men det kan jeg altså ikke.

Så kære sweatpants, lad os fortsætte vores samvær når vi er alene, men bliv ikke vred eller ked af det når jeg ikke tager dig på i andre sammenhæng.

Kærligst Søren <3

sweatpants

The Danish Girl <3

I går var jeg til forpremiere på filmen “The Danish Girl”. Forpremieren var i Empire på Nørrebro i samarbejde med Copenhagen Fashion Film Festival & Mix Copenhagen.

Eddie Redmayne

Den danske pige (The Danish Girl) er en amerikansk film instrueret af Tom Hooper med Eddie Redmayne i hovedrollen som Lili Elbe. Filmen er baseret på David Ebershoff biografiske roman om den danske landskabsmaler Einar Wegeners liv.

Hun var i 1931 den første transkønnede kvinde i verden, der ved kirurgiske indgreb foretog et kønsskifte.

Redmayne er verdensklasse

Det ville være forkert ikke at nævne Eddie Redmayne’s præstation før noget andet. Den mand spiller både rollen som Einar og Lili helt fantastisk. Det er ingen overraskelse at han er nomineret til en Oscar.

Som Einar Wegener er han charmerende, kærlig, romantisk og humoristisk, mens hun som Lili er som et barn. Hun er forsigtig og øjnene lyser af nysgerrighed og glæden ved at være “født”. En utrolig smuk skildring af den virkelighed der rammer når transkønnede giver plads til deres sande identitet.

Som tiden går er der næsten kun Lili tilbage, og de sørgelige rester af Einar kommer kun til udtryk i miserable bidder, i forsøget på at være den mand for sin kone, som hun så inderligt savner.

the danish girl anmeldelse

Historien er mere end kønsskifte

Noget af det der overraskede mig mest, var i hvor høj grad fortællingen er en unik kærlighedshistorie mellem Einar/Lili og Gerda Wegener.

Vi møder første gang Lili, da Einar skal sidde model for sin kone. Hun er ved at male et portræt af ballet-danserinden Julia, som er forsinket, og han skal derfor påføre sig strømper, sko og sidde med kjolen.

Gerda og Einar udforsker efterfølgende Lili sammen og Lili bliver Gerda’s muse. Gerda har længe manglet den rette inspiration til hendes malerier, men med Lili som model tager hendes karriere fart og hun bliver tilbudt at komme til Paris.

lili-by-gerdaLili af Gerda Wegener

Gerda blev ved Lili’s side, selv da Einar langsomt forsvandt. Hun elskede mennesket bag det ydre og på trods af stor sorg over at miste hendes mand fandt hun styrke til at være Lili’s bedste veninde og faste støtte.

Romantik, smil og tårer

De to timer forsvandt hurtigt i strømmen af smil, medfølelse og medlidenhed. Filmen danser om glæden ved at finde sig selv, glæden ved at have en at dele livet med og sorgen der unægtelig rammer både den transkønnede og dem omkring. Kendsgerninger der stadig er relevante i dag.

Filmen lader os møde transkønnethed på en helt ny måde og jeg er ikke et øjeblik i tvivl om at nogle af de der ikke har emnet inde på livet, vil forlade filmen med en større forståelse end før. Jeg blev flere gange ramt af samme følelse som da jeg læste Maria’s bog “Ham & mig” . Du kan læse mit indlæg om den bog her!

Einar_wegener_lili_elbeEinar Wegener, den danske landskabsmaler & Lili Elbe, kvinden hun var
Credit: The Wellcome Library, London

Filmen har mine varmeste anbefalinger!!

Se trailer her

the danish girl

//Søren

P.s. Du ser godt ud i dag!

Følg mig på Instagram og Facebook

ole henriksen

Følg mig på Snapchat

søren juliussen snapchat