8 ting kun hundeejere forstår...

Om at sige ja og nej

2016 er godt i gang, og de der har fulgt mig længe har nok opdaget at der er en ny dagsorden her på bloggen. Som jeg skrev i et tidligere indlæg, er det helt bevidst.

Mit nytårsforsæt var nemlig at ’16 skulle være sjovere end ’15 og at jeg skulle finde tilbage til mig selv.

I den forbindelse vil jeg her skrive lidt om at sige ja og nej.

Sig ja – hvis du mener ja!

For noget tid siden så jeg et foredrag af ét af mine yndlingsmennesker – Hella Joof.

Hella joof lykke

Hella var inviteret til en konference for at tale om lykke. Et emne hun havde flere punkter til, men især dette har vist sig som værende yderst brugbart.

Hellas påstand var at ingen vil have et ja fra én der ikke mener ja. Vi vil altså ikke have noget, som ikke er givet ærligt.

Da jeg hørte det tænkte jeg med det samme: “Det er så rigtigt. Det vil jeg heller ikke.” – senere gik det op for mig at jeg skulle vende den om. Jeg skulle begynde at sige nej, hvis jeg ikke mente ja.

Det lyder nemt og det er det sikkert også for nogen, bare ikke for mig.

Jeg kan ikke

Skyld. Samvittighed. Jeg burde.

Tre udtryk jeg har brugt al for meget energi på og som jeg nu har sagt farvel til.

Mens jeg har lagt en ære i at være et frit og selvstændigt tænkende menneske, er jeg bukket under for en række sociale konventioner jeg slet ikke ved om er virkelige. Måske fandtes de kun i mit hoved.

Det fascinerende ved det her er, at nogle af de ting jeg har sagt ja til fordi jeg følte jeg burde, eller fordi alt andet ville give mig dårlig samvittighed, er i forbindelse med mennesker der slet ikke kan genkende det jeg skriver om nu. Jeg tror vitterligt ikke de har opdaget at mit “ja” ikke kom fra et ærligt sted.

Derfor er der sikkert også nogle der er blevet overraskede, eller vil blive det i den kommende tid. De vil måske også blive skuffede, men det må vi så tage hen ad vejen. Jeg kan jo håbe de læser med her.

Hvordan kommer man så hen til det sted hvor man kan sige nej når man ikke kan give et ærligt ja? Det er individuelt og du kan sikkert finde mange forslag til at rykke dig tættere på at blive god til at sige ja og nej.

For mig var det alene en erkendelse af at jeg ikke kunne fortsætte med at gøre ting jeg ikke har lyst til. Det stjal simpelthen rampelyset for de ting jeg burde have nydt meget mere.

Et nej er ikke altid det værste

Selvfølgelig er det en stor del af livet at indgå kompromiser, og selvfølgelig kommer der ting man siger ja til fordi man mener det er det rigtige at gøre. Det er bare vigtigt at du ved hvornår du siger ja fordi du mener det og hvornår du siger ja fordi du føler du burde. Det giver en bevidsthed der tydeliggør om du går for meget på kompromis. Det er nemlig ikke godt for nogen.

Når du går mere på kompromis end du kan holde til sætter du dine relationer i fare, og det kan senere vise sig at ødelægge mere end det gavner. Derfor skal du huske at sige nej, når du virkelig mener nej.

Nej… Men…

Vi har lært at nej er negativt, og selvom ordet i bogstaveligste forstand er netop det, så er det ikke sikkert at den regel gør sig gældende altid.

F.eks. ville jeg ikke blive ked af det hvis jeg spurgte en veninde om hun ville med mig og nogle andre i Tivoli og hun svarede: “Nej, men jeg vil gerne ses bare dig og mig til en kop kaffe”. Her er nej’et faktisk en tilkendegivelse af at hun bare gerne vil have mig alene for en gangs skyld, og det er jo positivt.

På den baggrund vil jeg fortsætte arbejdet med at sige ja og nej, og jeg vil opfordre alle andre til at gøre det samme. Et ærligt “ja” føles godt at sige!

Du kan se hele oplægget med Hella Jooof HER – “Ja og Nej” 20:14

//Søren

P.s. Du ser godt ud i dag!

Lyt til min Podcast "Bøssen er ladet med" på Podimo her!
Få Podimo 30 dages gratis via linket her
(Reklamelink)

Følg mig på Instagram og Facebook

ole henriksen

Følg mig på Snapchat

søren juliussen snapchat

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Hvad mener du?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

8 ting kun hundeejere forstår...