Hvis jeg bliver offer for terror…

I går, søndag, var der mindehøjtidelighed for ofrene i Paris. Landets ungdomspolitiske partier var gået sammen om begivenheden der efter sigende tiltrak 15-20.000 mennesker, inklusiv mig selv. Og hvor var det smukt!

Bortset fra valget af Isam B., var der ikke en finger at sætte på det. Der var lys, stilhed, eftertænksomhed og sammenhold.

Men…..

Hvis jeg en dag bliver offer for et terrorangreb – og lad os se det i øjnene, det er der en risiko for – så vil jeg ønske mig en helt anden form for mindehøjtidelighed.

En mindehøjtidelighed der fejrer livet, friheden og kærligheden. En mindehøjtidelighed der giver en rank finger til de der ikke ønsker det lyse samfund med dans og sang.

Ser i – mit liv ville intet være uden dans og sang. Mit liv ville intet være uden frihed og mangfoldighed. Mit liv ville intet være uden muligheden for at forme mit liv. Det tror jeg ikke jeg er ene om, så mens jeg synes det er smukt at holde et minuts stilhed (en tradition jeg synes er virkelig stærk), så vil jeg håbe at når de 60 sekunder er gået at alle vil bryde ud i sang. Personligt ville jeg elske at høre “Vi maler byen rød” eller “You know you make me wanna shout“. Tag jeres sidemand i hånden, smid armene i vejret, grin og græd sammen… dans!

Vis hele verden at i ikke er bange for at samles og dyrke livsglæden. Det er den største hån mod deres mørke.

//Søren

P.s. Du ser godt ud i dag!

Lyt til min Podcast "Bøssen er ladet med" på Podimo her!
Få Podimo 30 dages gratis via linket her (Reklamelink)

Følg mig på Instagram og Facebook



Følg mig på Snapchat