Ole Henriksen er medvært i Natholdet!

Liberalisme, idolisering og lykkesmeden!

De der kender mig ved at jeg har en holdning til det meste og har gjort mig tanker om resten. I den sidste tid har jeg tænkt meget over livssyn, ansvar, skyld og idolisering.

Dit liv, dine valg

Jeg har talt om det før, og nu tager vi den lige igen. For mig er liberalisme ikke et spørgsmål om politik. For mig er liberalismen lig med frie, ansvarsfulde og tænkende individer. Der er ingen modsætning mellem at være et liberalt menneske og et socialt og givende.

Altså, liberalisme handler ikke om hvilke love vi indfører eller fjerner, ligesom den ikke handler om mængden af penge vi fordeler i samfundet. Liberalismen i politisk forstand er ene og alene en bevægelse der tager udgangspunkt i livssynet og arbejder for at skabe rammerne om det. Derfor mener liberale heller ikke at en skattelettelse er noget vi giver folk, vi mener faktisk at vi blot lader dem beholde mere af det der var deres til at starte med. På den måde kan de selv bruge det til at skabe det liv de selv har ansvaret for.

Dit liv, dine valg, din skyld

Når man, som jeg, i højere grad føler liberalisme end praktiserer den, bliver man jævnligt sat i en situation hvor man som det første hopper til konklusionen at den er selvforskyldt. Det er pisse hamrende fedt når situationen er positiv men ligeså – hvis ikke mere – hårdt når situationen er af negativ karakter.

Ovenstående, og især sidste del, er også årsagen til at jeg bliver skide irriteret når folk siger: “Det må da også være virkelig nemt at være liberal – så kan man bare være ligeglad med alle andre!”.

Nej! At være ligeglad med andre har intet med liberalisme at gøre. Tværtimod føler vi et personligt ansvar for givne situationer og derfor også for at finde en løsning. At tvinge andre til at deltage eller betale kunne aldrig falde os ind. Det er altså en større menneskelig kamp end at indkalde naboen mod sin vilje.

think-for-myself

Lykkesmeden

Vi kender allesammen udtrykket “enhver er sin egen lykkes smed”. Liberale og borgerlige elsker det, mens venstrefløjen kaster op i bedste Joachim B. Olsen stil.

Det sjove ved udtrykket er at det ikke bare er en talemåde, men derimod et hardcore fact. Uanset hvordan vi bygger et fællesskab op, vil alle opleve det forskelligt. Det gælder både politik og i alle andre sociale samvær.

F.eks. holdte jeg for nylig fødselsdag for 16 mennesker. Alle havde adgang til fri bar og alle fik mad uanset størrelsen på gaven de havde haft med. På trods af det fuldstændig lige udgangspunkt for mine gæster var det tydeligt at ikke alle fik samme udbytte… You see where I’m going?

Idolisering som værktøj 

Jeg har aldrig lagt skjul på mine superfan sider. Jeg har ikke lagt skjul på at jeg beundrer og tager imod råd fra kendisser som Ole Henriksen og Hella Joof. Ikke alle mulige superstjerner eller filosoffer, men jordnære danskere der har taget ansvar for deres eget liv og har formået at få succes med det.

Jeg ved godt at nogen vil sidde og tænke “hold nu kæft med at tale om Ole og Hella”, men det vil jeg altså skrub skide på. Jeg tror det er virkelig sundt at idolisere når man, som jeg, vælger at tage ansvar for alt i eget liv.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Hvad mener du?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ole Henriksen er medvært i Natholdet!