Fødselsdag er sjovere... Sammen!

Rocky Horror Halloween!

11.-Sharon-Needles-RuPauls-Drag-Race-Season-Four_gallery_primary

“If in doubt – freak them out”

Sådan sagde Sharon Needles (vinder af RuPauls dragrace sæson 4) om hendes opvækst som et, øhm, anderledes barn. For Sharon er hver dag halloween, og jeg må indrømme at jeg er lidt misundelig. Jeg elsker nemlig Halloween!

Faktisk elsker jeg enhver anledning til at klæde mig ud, og i år er der Rocky Horror tema. Jeg skal nemlig med Nikita Klæstrup, Mads Holm og 198 andre ind og se “Rocky Horror picture show” i husets biograf.

rocky-horror

Det er gået op for mig at danskerne ikke har samme forhold til denne kult-film som vores venner i England og særligt USA, og det synes jeg er virkelig ærgerligt.

Filmen fra 1975 er både en hyldest til og en latterliggørelse af 60’ernes horrorfilm, rockmusicals og sci-fi. Den handler om det forelskede par Brad Majors (ASSHOLE) og Janet Weiss (SLUT), der punkterer midt om natten og kommer til transvestitten Dr. Frank-N-Furter’s mansion. Herfra går det ellers stærkt.

rocky-remake

Dr. Frank-N-Furter forsøger at skabe den perfekte mand og ved hans side er både butleren Riff-Raff og hans søster, stuepigen, Magenta og groupien Columbia. Frank-N-Furter skaber den flotte veltrænede Rocky. Høj, rank og stærk. Hvad der derudover sker vil jeg ikke fortælle, men jeg vil virkelig anbefale jer at se den. Helst i en biograf med publikum-deltagelse.

Nu skriver jeg “helst med publikum-deltagelse”, men jeg tror faktisk ikke den kan ses uden. Altså i biografen. En stor del af visningen af filmen handler nemlig om publikumdeltagelse – det har det gjort siden filmen blev vist i 70’erne, og da den blev rykket til at være en midnatsforestilling gik der for alvor abefest i den.

Under visningen er det kotyme at publikum er klædt som personerne fra filmen, at de svarer skuespillerne igen, råber replikker og deltager i fester og sange. F.eks. skal der kastes ris under bryllupsscenen, holdes en avis over hovedet når det regner, tændes lightere under sangen “There’s a light” og råbes “ASSHOLE” når Brad Majors introducerer sig selv. Sådan har det været siden 70’erne, og sådan er det stadig.

Du kan se hele manuskriptet her: Audience Participation Script

RockyHorror

Ved aftenens visning i Huset’s biograf, skal jeg være klædt som Frank-N-Furter og Riff-Raff’s kærlighedsbarn. Det bliver episk, grimt, smukt, kult og helt igennem fantastisk.

Måske ses vi i nattens mulm og mørke – det er mig med måne, blazer og hofteholdere.

Rigtig god Halloween!

//Søren

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Hvad mener du?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fødselsdag er sjovere... Sammen!