At højne niveauet virker. Daaaah!

Så kom den. Nyheden der ryster os alle. Et kynisk tankeeksperiment udviklede sig til en reform, der har vist sig at virke.

Skal vi lige prøve at opsummere?

Før sommerferien 2014 skulle aftalen fra februar samme år vedtages i folketinget. En øvelse der ikke var svær efter forhandlingerne i starten af året. Forliget bestod af alle partier i folketinget, undtagen Enhedslisten. Næ nej. Reformen var både et led i kapitalisternes ønske om en konkurrencestat og indeholdte for mange forringelser for lærerne. Bu-fucking-huh!

Nu er jeg jo selv erhvervsskole-mand og har længe talt om at uddannelserne trængte til et seriøst løft. Man har forsøgt sig med kampagner der skulle fortælle de unge hvor sejt det var at være håndværker, men let’s face it – alting bliver bare mindre sejt, når de voksne siger at det er det. Måske især fordi vores undervisningsminister bare ikke formåede at brande sig som særlig sej. I husker måske dette billede:

(og nej, det er ikke Christopher. Det er Christine Antorini)

Nå, men tilbage til emnet.

Det er nemlig ret vigtigt vi holder øje her. Erfaringerne kan nemlig bruges når vi diskuterer folkeskole og andre uddannelser. Hvad gør man når man ukritisk vil have alle med? Det skal jeg fortælle dig. Man sænker niveauet. Kort og godt. Konsekvensen er at de dygtigere elever vælger uddannelserne fra og søger noget andet. Tilbage har du en uddannelse uden et målbart bundniveau og elever der sigter højt på karrierefronten. Det var sådan erhvervsuddannelserne blev udvandede og fik titlen som de ordblindes parkeringsplads. Bare rolig, det har jeg nu aldrig kaldt dem, men jeg har hørt andre komme med både det og andre øgenavne.

Jeg oplevede det selv på min uddannelse som grafiker. Det lave niveau lagde de dygtigere elevers kreativitet ned og da de begyndte at slække gik det lidt i stå for os allesammen. Stort set ingen behøvede at gøre sig umage. Ikke fordi vi allesammen bare var pisse gode, men fordi bundniveauet var så lavt at vores lærere tog udgangspunkt i den dårligste elev gennem tiden. Det mest skræmmende var at møde ind og se sine lærere så uinspirerede i deres eget fag. Det var ikke ualmindeligt at høre udsagn som: “I skal nok ikke forvente at blive til noget stort”. Der var selvfølgelig et par gode og motiverede lærere, men de var ikke i flertal.

Lad mig sige det så pænt jeg kan; både lærere og elever havde godt af at blive rusket op i.

På erhvervsskoler får du en uddannelse indenfor et bestemt fag. Ikke som på gymnasiet, som bare er en grunduddannelse, eller universitetet hvor mange læser noget som de så kan bruge til noget. Nej, du får et svendebrev der fortæller din kommende arbejdsgiver at du er uddannet præcis det han søger. Og lad os nu være ærlige – virksomheder har hverken råd eller tid til at “få alle med”.

Hvad så nu?

Nu skulle man så forvente at man tog erfaringerne med videre til diskussionen om folkeskolen. Hvad kommer inklusion til at betyde for det generelle niveau? Hvad betyder det når man beslaglægger fritid for at alle skal dyrke motion i skoletiden? Hvad er konsekvensen ved at nægte niveauopdelt undervisning?

Mit gæt er at folkeskolen bliver et symbol på middelmådigheden og jeg synes vi skal tage det seriøst. Sådan virkelig seriøst.

Konklusion

At stille krav virker. Vi mennesker bliver motiveret af at have noget at stræbe efter. Sådan er det for langt de fleste, og derfor skal samfundet selvfølgelig rettes derefter. Venstrefløjen plejer at råbe “PISK!” når man siger sådan, mens vi andre ser et mål som en potentiel gulerod. En frugt der smager bedre, fordi den ikke hang så lavt at alle kunne nå den.

Vi skal selvfølgelig altid være opmærksomme på at ikke alle motiveres af det samme som flertallet og det skal der virkelig også være plads til. Derfor skal der selvfølgelig også være laverehængende frugter – bare ikke på bekostning af de saftige topskud.

Jeg bliver svend til foråret. Jeg kommer aldrig til at køre studentervogn og jeg vil ikke have en hue. Jeg kan ikke kalde mig cand.mag. og jeg vil nok aldrig nå toppen af lønstigen. Men det er okay. Jeg er født med en masse andre talenter (har jeg hørt), jeg er sund og rask og jeg kan forsørge mig selv. En erhvervsuddannelse ER(!) præcis ligeså meget værd som alle andre uddannelser og den fortjener at blive behandlet med samme respekt.

 

Ha’ det dejligt.

//Søren