PostNord = Amatører!

Hvor er din stolthed?

Studerende i auditorium
Foto: Djøf-bladet

“(…) Da hun begyndte på en frisk efter sommerferien i år på Syddansk Universitet i Slagelse, fik hun et chok. SUen for hjemmeboende studerende var faldet markant. Fra 2.800 kroner til 578 kroner om måneden.”
Ung studerendes nødråb: Jeg frygter, at jeg får et hjertestop

“Jeg har ikke noget problem med at sige, at jeg rent faktisk nyder at være på dagpenge. Det gør jeg ikke, fordi jeg er doven eller bare ikke gider at arbejde; det gør jeg, fordi jeg egentlig synes, at det er o.k. lige at tage et pusterum.”
Det er sgu lækkert at være på dagpenge

Kære Dijana, Nicolai og alle andre med samme synspunkter som de to,

Jeg vil starte med at sige at jeg er glad for jeres ærlighed og deltagelse i den offentlige debat. Det er vigtigt for demokratiet og det viser at i har noget at byde ind med. Når det så er sagt, så bliver jeg simplethen nød til at spørge jer: Hvor er jeres stolthed?

Ser i; jeg er ikke så anderledes end jer. Jeg havde svært ved at finde ud af hvad jeg skulle med mit liv og jeg var ikke en af de stærke. I ved, de der mennesker der skøjter gennem det hele uden at gøre sig umage. Jeg var heller ikke en af de der stærke der faktisk knokler og har overskuddet til det. Jeg havde ganske enkelt fået nogle dårlige kort på hånden. Forskellen på mig og jer er at jeg aldrig har synes det var andres skyld eller ansvar. Overhovedet. Jeg kunne aldrig finde på at brokke mig over størrelsen på det beløb jeg får fra tvangsopkrævede midler. Aldrig i livet!

Ved i hvad stolthed er? Er der virkelig sket så ekstremt et skred på bare 4-5 år? Jeg er kun 27 år og det meste af min årgang er milevidt fra jeres forkælede og vattede udsagn. Vi lærte om stolthed og selvstændighed. Gudskelov for det.

Jeg kan sagtens forstå det kan være svært at få universitetsstudier og arbejde til at hænge sammen, men, helt ærligt, det skal det også være. Universitetet er nemlig ikke for alle. Det er ikke for mig, og det lyder til at det heller ikke er for jer. Ligesom jeg nok aldrig vinder i højdespring, som en fornuftig kvinde i mit facebook-newsfeed så fint sammenlignede det med.

Det i skal forstå er, at det er helt okay ikke at kunne rumme studier og job. Det er også helt okay at trænge til et pusterum. Men det er simpelthen så tarveligt at lade andre betale for det, og ovenikøbet brokke sig over beløbet. Det synes jeg faktisk er godt gammeldaws tarveligt.

//Søren

 

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Hvad mener du?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

PostNord = Amatører!