• Søren Juliussen
  • Styrk Nu
  • AmazingCars
  • Tim Schou
  • ···

Veducation!

Sommeren er ovre! Virkelig. Vejret er begyndt at blive kedeligt og jeg har ikke flere ferier planlagt. Det er nok meget godt, da jeg i løbet af sommeren altid tager et par kilo på. En del af forklaringen er helt sikkert mad, men nok endnu mere min gode ven, alkohol! Det er egentlig utroligt vi stadig er så gode venner, på trods af kalorier, hovedpiner og moralske tømmermænd.

Så hvad betyder efterårets kommen? Altså, udover min fødselsdag, regn og blæst. For mit vedkommende betyder det en ordentlig omgang pleje af krop og organer. Det har det gjort flere år i træk, og i år er ingen undtagelse.

vegetables

Senest tog jeg tre måneder med palæo, der gik fantastisk med mit engagement i crossfit. Resultaterne var helt fantastiske og jeg kunne se resultater fra uge til uge. I den forbindelse lavede jeg en gruppe på facebook for deling af opskrifter på sund mad for os dødelige. Ikke nogle fancy billeder og ingredienser ingen kan få fat i, men blot dagligsbilleder fra menneske til menneske. En fantastisk god motivation for at holde den sunde livsstil.

Efter noget tid døde gruppen lidt hen, og da jeg fik travlt med en masse andre ting glemte jeg at holde den opdateret og gå i spidsen for at motiverer mine online-sundheds-bekendtskaber.

Årstiderne – slankekassen

Nu er jeg ikke en blogger der gør mig særlig meget i produkt anmeldelser eller anbefalinger, men i dette tilfælde kommer der lidt alligevel.

Da jeg aftalte med min mand at vi efter den netop overståede ferie skulle igang med årets udrensning blev vi enige om at forsøge os med Årstidernes måltidskasser. Både fordi alt derfra er økologisk og fordi det nogle gange kan være svært at overskue indkøb og planlægning. Valget faldt på Slankekassen der indeholder alt hvad du skal bruge, grøntsager, kød og opskrifter. Vi valgte 5 dage for 2 personer.

årstiderne

Vi tilmeldte os i går og allerede i dag stod første kasse foran hoveddøren. Da jeg åbnede den blev enhver mangel på motivation viftet væk. Det var simpelthen så lækkert at pakke den ene økologiske grøntsag efter den anden op ad kassen, mens jeg ivrigt læste ugens opskrifter. Spicy kødboller med ris, kål og sød chili, Varmrøget Kulmule med nye kartofler, Kylling i karry, Oksestrimler i Tomatragout og Chili sin carne. LÆKKERT!

Smoothies

Udover den sunde aftensmad har jeg besluttet mit for at erstatte rugbrød eller dagens varme ret fra Meny med grøntsagssmoothies. Opskrifter på disse kan findes mange steder, deriblandt min yndlingsapp Pinterest. Jeg har forsøgt mig med det før, men synes konsistensen var helt forfærdelig. Denne gang fandt jeg det gode råd at dampe eller koge grøntsagerne før brug. Det giver dem en meget blødere konsistens. Der stod ikke noget om kogevandet, men da jeg ikke vil gå glip af vitaminer, har jeg hældt dem i isterningeposer og bruger dem som isterninger til smoothies.

For at gøre det nemmere har jeg kogt et helt kilo rødbeder og en hel brocolli og smidt i små bøtter, klar til brug.

Dagens smoothie er en rødbede-spinat smoothie med frosne blåbær og jordbær. Fuld knald på C- og B-vitamin, jern og fibre. Mums!

rødbede spinat juiceGod appetit!

//Søren

 

 

Honey – I’m home!

Sunset_kos_olympia

En uge på den græske ø Kos med hele familien er overstået, og jeg er tilbage i København. Turen var sponsoreret af min mor der fyldte 60 og ønskede at fejre det med en rejse med børn, svigerbørn og børnebørn. En fantastisk god idé hvis i spørger mig. Ikke kun fordi jeg fik en tur sydpå, men fordi vi i vores travle liv ikke altid ses så meget som vi ønsker, på trods af at vi i min familie faktisk er ret tætte.

Politisk forskellighed i familien

Det er en sjov ting med familie. Mennesker du slet ikke selv har valgt at have i dit liv, men som på trods af forskelligheder altid vil stå som noget specielt. Min familie er en broget flok og stemmefordelingen strækker sig fra Enhedslisten og Socialdemokraterne til Venstre, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti – og det er bare mine forældre, søskende og deres partnere. Heldigvis har vi ingen Radikale, og det har jeg det ret godt med. Jeg ved godt at dit kryds ved valget ikke afspejler hele din personlighed, men der er altså nogle træk som er så forudsigelige at det nærmest er tåkrummende stereotypt. F.eks. foretrækker jeg, som liberal, at vi hver især skal have ret til at sige til og fra på de fælles arrangementer, mens jeg til gengæld var eneste gæst på turen der inviterede mine forældre ud en aften som tak for rejsen.

Niecerne

Som homoseksuel mand er børn et større projekt. Skal vi adoptere? Skal vi finde en lesbisk? Skal vi tage til udlandet og finde en rugemor? Spørgsmålene er mange og ofte drukner ønsket om at være den sejeste far i verden. Netop derfor betyder forholdet til mine niecer ekstra meget for mig. Jeg er så heldig at have tre skønne af slagsen. Jeg ved ikke om alle i familien kan se det, men mit hjerte banker ekstra hårdt hver gang jeg hører de to mindste, Anne & Cecilie, råbe, i hård konkurrence om opmærksomheden: “Morbror Søren – se lige mig”. Tænk at det betyder noget for dem om jeg ser deres nyeste akrobatiske numre i poolen eller deres nye kjole.

Så er der første-niecen, Clara! Den pige er så mega sej at jeg nogle gange føler æresfrygt i hendes selskab. Clara danser både Disco og Hip-hop, og har som 13 årig allerede vundet både EM og DM i flere discipliner. Solo, par og formation. Slå den!

Her er mine søstre og niecer på toppen af Kos. Five shades of pink!

Kos olympen view

Kos

Jeg ved ikke hvor jeg skal starte. Turen til Kos var en blandet fornøjelse. Langt de fleste grækere var søde og rare og vi blev generelt behandlet rigtig godt. Der var lige den ene receptionist der opførte sig som om hendes tampon var støbt i cement og var to numre for stor, men ellers var alle rigtig søde. Det er altid et stort plus når befolkningen er imødekommende.

Til gengæld var det ret tydeligt at ø’en peakede et godt stykke før 2005, og de tomme lokaler og forladte restauranter gav et billede af et samfund på vej ned. Det var nærmest deprimerende. Uanset hvor hyggelig en taverna er, så er det altså en ridse i lakken når udsigten er en faldefærdig bygning.

Byen Kos på Kos er som turistbyer er flest og området med liv ret småt. Bestemt ikke noget at rejse 3,5 time for.

MEN … De søde grækere, smukke strande og muligheden for at sejle ud på det åbne hav er helt fantastisk og vi formåede virkelig at udnytte mulighederne. På min mor’s fødselsdag tog vi på et sunset cruise med båden Christina, som vi havde lejet for kun vores familie. Helt fantastisk. 550 € for 15 mennesker, inkl. mad og hele 4 personer til at sørge for os.

christina boat kos

 

Jeg vil nok ikke anbefale Kos som din næste feriedestination, medmindre du har en ligeså festlig familie som min. Jeg ville gerne skrive i detaljer hvad der skete på rejsen, men de historier skal fortælles.

Flygtninge

Ja, flygtninge kommer vi ikke udenom. Kos er ét af de steder der er hårdest ramt af bådflygtninge og det bærer byen præg af. Til gengæld var der forholdsvis godt styr på situationen og vi følte os på intet tidspunkt utrygge.

Der er sejlet færger ind til at huse flygtningene og mange bliver sejlet videre til Athen. Desværre kan hverken færger eller Athen huse alle flygtninge og det var, uanset hvordan vi vender og drejer det, hjerteskærende at se de familier der måtte bo på stranden i hjemmelavede telte af papkasser. Det er så langt fra det man forbinder med et liv. Vi så til gengæld også at ingen blev overladt til sultedøden, og livet på stranden ikke varede mange dage før det var deres tur til at komme videre. Livet i det hjemmelavede telt er midlertidigt og kan ikke bruges som argument for at vi skal tage imod flere.

Jeg tillader mig dog også at være en smule kontroversiel. For på trods af at have været i orkanens øje i en uge og oplevet mennesker langt fra deres hjem, så er jeg stadig skeptisk overfor flygtningestrømmen til Europa. Nogle vil sikkert kalde mig et røvhul for at komme med den udmelding, men ikke desto mindre er det sådan jeg har det.

De kulturelle forskelle er ekstreme og netop kulturelle forskelle er det største problem vi oplever i forbindelse med integration. Ikke religion, hudfarve eller påklædning, men kultur! Jeg har boet i København Nordvest i 9 år – jeg ved hvad jeg taler om.

De Radikale kører velkomstkampagner for hele verdens flygtninge og der er ikke det menneske i verden der ikke kan få plads i Danmark – problemet er bare at de Radikale på intet(!) tidspunkt har fortalt os hvordan det skal fungere i praksis. Tilbage må man konstatere at Radikale vil skide dansk kulturhistorie et stykke og det synes jeg altså er helt uacceptabelt. Det lyder måske konservativt – men det vil jeg da til enhver tid foretrække. Desuden synes jeg de Radikales kærlighed til menneskesmuglerne er direkte frastødende – og indtil de kommer med en udmelding på det område, gider jeg faktisk ikke høre flere af Zenia Stampes historier om gode oplevelser med brune drenge i toget!

Tilbage

Ja, det blev et noget blandet indlæg, men nu er jeg tilbage på bloggen og så må vi se hvad der kommer fra mine fingre den næste periode. Jeg vil ikke gå i detaljer om flygtningedebatten da jeg synes det er blevet en debat om at være “de gode”, og det er simpelthen så ukonstruktivt og dumt.

//Søren

signatur_soren_juliussen

Udtryk mit liv!

Når jeg forelsker mit i noget, gør jeg det virkelig fuldt ud. Sådan er det med de fleste ting i mit liv. Enten er det det bedste eller også er jeg ret ligeglad.

Én af de ting jeg har forelsket mig i, er Sofie Sager’s kunstneriske udtryk. Hendes streg, som vi kalder det. Faktisk har jeg i flere år været betaget af hendes tegninger og fortolkninger, og har ofte spurgt hvordan hun formår at få hendes forholdsvis simple streg til at udtrykke så mange ting. Svaret får jeg nok aldrig – noget siger mig det er en gave hun er født med.

Filosoffen_insta
Filosoffen på Instagram

For noget tid siden spurgte jeg om hun ville tegne mit liv, eller sådan som hun forestillede sig det. En svær opgave, det medgiver jeg, men i dag kom resultatet, og jeg er VILD med det.

juliussen_blog_cover_sofie_sager

Tak Sofie! <3

Ingen allierede!

 

Jeg er, for det meste, glad for at være et menneske der bekymrer sig, danner sig meninger og gerne tager en diskussion. Jeg ser det som et privilegie at være oplyst og have interesse for at øge min horisont. Men…

Vi ved allesammen at alt sagt før men ikke gælder og lige i dag er det også tilfældet i mit indlæg. I dag er nemlig sådan en dag hvor jeg er bekræftet i udsagnet om at individet er den mindste minoritet. I dag er en dag uden allierede.

Årsagen? Copenhagen Pride Parade.

pride
Farve, religion, seksuel orientering og politisk ståsted udhviskes til fordel for budskabet om frisind og frihed. (Credit: http://lpbfoto.dk)

Priden

Lad mig starte med at sige at jeg havde en helt fantastisk dag i lørdags. Ligesom hvert år, mødtes jeg med venner og bekendte for at fejre mangfoldighed og friheden til at leve som man selv vil. I år havde jeg sågar skrevet et indlæg i LGBT-magasinet Out&About om transkønnedes rettigheder (kan læses her). Min plan var, som de andre år, at gå med i priden. Ikke i vogn, men blot følge optoget og kysse og kramme venner, familie og kollegaer der havde taget plads på sidelinien. Det endte dog anderledes, og i løbet af få meter var jeg, min mand og vores skønne venner hoppet på Liberal Alliances vogn. Herfra dansede og sang vi os gennem optoget. Præcis ligeså festligt som sådan en dag skal være. Efter optoget mødtes vi med en masse andre og gik syngende rundt i gaderne. På paradedagen dømmer vi ikke, og det giver en nærmest euforisk følelse i kroppen at være med til. Så langt så godt.

Efterspillet

Igen i år fik jeg en tår over tørsten og gik tidligt død. Faktisk lå jeg allerede i min seng kl. 19:00, hvilket betød at jeg vågnede igen kl. 24:00 med slemme tømmermænd. Jeg tømte en liter vand og fandt min telefon frem for at se hvad mine venner havde skrevet på de sociale medier om dagens fest. Til min store overraskelse var det ikke hvad jeg blev mødt af. På min Facebook rasede debatten om LAU-formandens opdatering tidligt på dagen der lød:

Hvis jeg var homoseksuel og ville overbevise verdenen om, at det selvfølgelig er naturligt, normalt og helt almindeligt – så ville jeg næppe gøre det med en parade af homoseksuelle, der ter sig skabagtigt, flamboyant og helt igennem stereotypt bøsset.

Kort efter den opdatering skrev han følgende:

Dagens lektie: Hvis du mener, at homoseksualitet er så almindeligt og naturligt, at man ikke behøver at gøre det til et karneval – ja, så er du intollerant.

LAU-formanden havde naturligvis fået en række modsvar på sin opdatering, og uden at læse hvad andre skrev, var jeg hurtig på tasterne med en opdatering der lød:

LAU-formanden, Vanopslagh, mener at homoseksualitet er så almindeligt at det ikke behøver gøres til et karneval. Det er jo fint han synes det. At han med den udtalelse gør sig unødigt skyldig i at være en kæmpe hat, det er ikke så fint.

Og så var jeg pludselig en del af debatten.

Jeg vil gerne skynde mig at undskylde overfor LAU-formanden. Ikke for at være uenig, men fordi min opdatering var intetsigende og dum. Alex, hvis du læser det her: UNDSKYLD.

Jeg mener selvfølgelig stadig at formanden er på dybt vand her, og jeg bryder mig bestemt ikke om at man på nogen måde indikerer at man, for at blive accepteret, skal opføre sig på en bestemt måde. Det er i min verden både intolerant og u-liberalt. I mit liberale hjerte skal man accepteres for den man er, så længe man ikke skader andre. Vi må erkende at majoriteten af minoriteten holder af en farverig fest – og for det, skal de accepteres. Sådan skulle min kommentar ha’ været, og den skulle nok være gået direkte til Alex, i stedet for på min egen side.

Når det så er sagt, så skal vi altså også huske på at der i paraden gemmer sig nogle ekstremt vigtige budskaber. De er ganske rigtigt pakket ind i højt humør, glimmer, musik og alverdens originaler, men det vil jeg da til enhver tid foretrække fremfor en demonstration med sure kampråb, flyvende brosten og hærværk mod offentlig ejendom.

Formanden trak sin opdatering tilbage og skrev at han tydeligvis var blevet misforstået. Det tror jeg til dels, men jeg tror også at hans opdatering var en klar indikation på et manglende kendskab til priden og dens eksistensberettigelse.

Lad mig til sidst tilføje at mange(!) af mine politiske venner udtrykte enighed med LAU-formanden. For mange! Sjovt nok ingen af dem der selv har deltaget og med egne øjne set at priden er meget andet end glimmer. Jeg troede faktisk at mit netværk var klogere end at tro på BT.dk’s billedserier, men åbenbart ikke. Hvorfor skal vi dog skabe os sådan hvis vi vil accepteres som normale?

Ved i hvad venner? Det vil vi måske heller ikke. Vi vil accepteres præcis som de originaler vi er. Det var mit budskab i valgkampen, hvor i stod på ræd og række for at klappe af min åbenhjertighed omkring mine udfordringer som homoseksuel i provinsen, og det er mit budskab nu. Jeg skal leve med at være en minoritet resten af mit liv. Det er ikke synd for mig, men hvad helvede går der af jer over at jeg tager ligesindede i hånden én gang om året og inviterer ALLE med til fest? For det er jo det vi gør. Vi åbner armene og viser jer at vi er ligeså forskellige som alle andre, og for rigtig mange er det enormt lettende at kunne gå med oprejst pande gennem byen. Det er der alt for mange der ikke gør til dagligt. Giv dem nu bare den ene dag.

Priden er kerne-liberal og handler om at hylde retten til at leve som du vil, så længe du ikke generer andre.

Behøver jeg tilføje at selvmordsraten hos homoseksuelle er syv(!) gange højere hos LGBT’ere end hos alle jer andre?

Dagene efter

Som om det ikke var nok at jeg skal kæmpe denne kamp med mennesker der kalder sig selv frisindede, så bliver jeg i dag gjort opmærksom på at en venstrefløjsgruppe har delt løbesedler ud på rådhuspladsen med budskabet om at ‘buhe’ Carl Christian Ebbesen fra DF ud af scenen. “Ingen racister i vores pride” – lød budskabet. Hvad helvede er meningen? Hvad er det for en måde at opføre sig på? Jeres fløjter og buh-råb kan i holde til jeres egne konferencer, det skal jeg ikke blande mig i, men priden er for alle og det er ikke stedet at drive fløjkrig. Ironisk udtryk taget min egen fløjkrig i partiet i betragtning.

Jeg vil i den forbindelse sende en online-lussing til jer der rystede på hovedet af vores Liberal Alliance vogn. Hvad bilder i jer egentlig ind? Liberal Alliance’s politiske ordfører, Simon Emil Ammitzbøll er manden bag flere love der har øget LGBT’eres rettigheder, og jeg har personligt haft fat i vores ligestillingsordfører, Laura Lindahl, der er klar til at hjælpe i kampen for informeret samtykke til transkønnede. Gode mennesker der, uagtet ideologi, fortjener ros for deres vilje på LGBT-området.

Tro mig, jeg har det også stramt med Enhedslisten’s gruppe, men jeg båder smiler, hilser og glæder mig over at vi er sammen på de her spørgsmål. Landets økonomiske politik hører ikke til her.

Ingen allierede

Hvis det er lykkedes dig at komme igennem hele mit indlæg, så er du nok en af de få. Det var også noget af en smørre, men jeg har simpelthen været så frustreret de seneste dage og nu skulle det ud.

Jeg er ret alene i dag. Jeg er en frisindet blå homoseksuel der både advokerer for LGBT-miljøet og dets umiddelbare modstandere.

Bedre vilkår for transkønnede. Nu!

karina_bergmann_soren_juliussen

I forbindelse med Copenhagen Pride, er det selvfølgelig relevant at se nærmere på hvor det halter i LGBT’ernes rettigheder. Det ligger mig naturligvis på sinde.

I den forbindelse har jeg, sammen med Karina Bergmann, skrevet et indlæg til Out and About. Vi stiller spørgsmålet:

Vil Sophie Løhde (V) sikre sig en plads i historiebøgerne?

Læs indlægget her: Vil Sophie Løhde (V) sikre sig en plads i historiebøgerne?

Older posts