Stereotyp – og hvad så?

Forleden dag skrev jeg et indlæg om mærkater på mennesker. Jeg skrev at mærkater er en helt naturlig del af mennesket og dets møde med andre. Det kan du læse her: Jo, labels er også for mennesker

Bøsseven

I dag faldt jeg over et indlæg på Eurowoman med overskriften “Jeg vil gerne være din ven, men ikke din bøsseven”. Indlægget handler om de klicheer som (især) homoseksuelle mænd møder, når de fortæller om deres seksualitet. Indlægget er en liste med 10 ting du absolut ikke skal gøre når du møder en homoseksuel. Eurowoman.dk

Selvom jeg er enig i mange af de skrevne ting, nager det mig alligevel at man på den måde kan tage patent på hvad der er rigtigt og forkert at gøre overfor så stor en gruppe mennesker. Jeg mener, det er da ligeså generaliserende som de udsagn han gerne vil have sig frabedt. For selvom nogle punkter passer godt på mig, så gjorde de det altså ikke for nogle år siden.

Behov, ønsker og historie

Eter nogle hårde år i folkeskolen med øgenavne, nedsættende kommentarer og hån, var det en befrielse at møde mennesker der fandt mig interessant fordi jeg var anderledes. Min homoseksualitet blev min styrke, og jeg har, mere end en gang, brugt den til at få foden ind i fællesskabet. Dengang ville det ærgre mig hvis ingen fandt det interessant at have en bøsseven. Jeg vil nærmest kalde det en nødvendighed for min overlevelse. Sådan er det ikke for alle, men sådan var det for mig.

Sådan er det naturligvis ikke i dag hvor jeg lever et småborgerligt liv med mand, hunde, lejlighed, bil og job. I dag er der mange andre ting der gør mig interessant – bilder jeg mig selv ind. Men min historie har jeg med mig. Mine minder forsvinder ikke, og på trods af at jeg i dag næsten ikke har andre homoseksuelle i min tætte vennekreds, så føler jeg mig stadig som en del af det miljø.

En kliché ikke at være det

Præcis som det er en kliché at antage at alle bøsser elsker Lady Gaga, ligeså meget er det en kliché at udnævne sig selv som den rigtige homo med de rigtige retningslinjer. Det findes ikke, og det er tankevækkende at så mange finder behovet for at definere sandheden ud fra deres egen virkelighed.

Det er da så fint at du ikke vil sættes i bås som indretningsekspert eller frisør, men at frasige sig dette er ligeså rigtigt for dig som det er forkert for andre. Det samme gælder i øvrigt for alle andre samfundsgrupper.

Der er altså rigtig mange homoseksuelle mænd der passer ind i den stereotype fortælling. Ligesom mange muslimer, revisorer og realitystjerner gør det. Som en stærk kvinde sagde: sådan er det jo!

“Se mig, jeg er ikke stereotyp”

Tillykke med det. Det er præcis ligeså prisværdigt som det faktum at jeg er. For det er jeg på mange måder.

Hvis du spørger mine veninder, for ja – dem har jeg flest af, vil de fortælle at jeg er stereotyp og meget mere. Jeg elsker Lady Gaga, Sex and the City og Magic Mike. Ikke bare lidt, men virkelig meget. Jeg holder pridebrunch og melodi grand prix fester. Jeg drikker rosevin, latté og hjemmepresset juice. Jeg danser og synger, som fik jeg aldrig chancen igen. Og ja, jeg blev gladere end dig da højesteret i USA gav homoseksuelle i hele landet retten til at blive gift.

Men det er jo ikke alt, og det er hele pointen. Vi er alle stereotype til tider. Der er også forskelle på mænd og kvinder, som, ofte i et forsøg på at bevise det modsatte, kommer til udtryk i deres reneste form. Og hvad så?

Derfor…

Lad vær med at tro at 10 punkter på eurowoman.dk er den sande sandhed for mødet med en homoseksuel mand. Lad vær med at bekæmpe gamle fordomme med nye. Der er et punkt på en sådan liste du skal huske: mød mennesker, som de mennesker de er.

På eurowoman.dk lærer du hvordan du møder Daniel. Hverken mere eller mindre.