Tour de Europa – Harzen, dag 2

Kære læser,

Som lovet vil jeg forsøge at blogge dagligt om mine oplevelser på ferien. Det er nu dag 2, og  jeg holder mit løfte.

I dag vil jeg dog ikke skrive så meget, da jeg allerede har beskrevet hotel og natur her i Braunlage (Tour de Europa – Harzen), men i stedet fortælle lidt om min dag.

Vi startede dagen med en tur i welness afdelingen hvor vi svømmede et par baner i poolen, efterfulgt af en tur i infrarød sauna. Det havde ingen af os prøvet før, så vi var ret skeptiske. Men det var mega lækkert. De infrarøde rør pegede mod ryggen og i løbet af 5-10 minutter kunne man mærke virkningen. Jeg lænede mig lidt forover og min ryg knækkede fra top til bund. Det var virkelig en rar følelse 🙂

Herefter stod den på den klassiske hotelmorgenmad med alt hvad hjertet begærer. Det var så fint i restauranten og da vi kom derned stod kun et enkelt bord dækket tilbage. På det stod et lille skilt med ordene: “Guten Morgen, Kristensen.” – min mand hedder Kristensen, så det er ikke en fejl. Virkelig en hyggelig velkomst.

Efter morgenmaden kørte vi mod Hotel Maritim, hvor min søster, svoger og niece havde overnattet. Det var slet ikke meningen at de skulle have været i Harzen, men på vej hjem fra deres impulsive bilferie til Paris, valgte de at møde os. Det synes jeg selvfølgelig kun var en fantastisk idé.

Vi kørte ud mod søen fra i går og gik en tur. Heldigvis var de ligeså betagede af naturen som jeg selv var, og mens vi sugede til os af indtryk fik vi en lang snak om hverdagens travlhed, arbejde og fremtidsplaner. Det er ligesom om at man ser alting klarere uden storbyens larm omkring sig.

Efter søen fandt vi en sti der ledte os ud mod en skråning på et af de smukke frodige bjerge. Udsigten herfra kan ikke gengives på billeder. Den skal opleves!

Efterfølgende kørte vi mod Braunlage Seilbahn (Svævebane), der leder op til toppen af Wurmberg. Herfra kan du gå, køre mountainbike eller stå på Monster-roller ned. Vi valgte det sidste, og hold da kæft hvor var det sjovt. Efter at have haft en noget nervøs følelse i svævebanen – det var forventet, min højdeskræk taget i betragtning – var det ligesom om at der kun var én vej ned ad bjerget, og så var det ellers bare afsted.

Jeg havde taget GoPro-kameraet på brystet og det er der kommet nogle meget fede klip ud af. Dem smider jeg online i morgen 🙂

Min niece var for lille til at tage med os, så min søster blev ved svævebanen og tog den ned. Efter at have taget turen på Monster-roller synes jeg det var så synd at min søster ikke fik mulighed for at opleve turen og jeg overtog derfor min niece, mens de andre tog en ekstra tur.

Det fik vi meget sjov ud af – vi tog svævebanen til toppen og tænkte at vi ville gå ned. Efter at have gået lidt, opdagede vi at vi gik på mountainbike-sporet og i løbet af få minutter var vi faret vild. Det blev til en tur gennem skov og krat for at finde svævebanen, så vi kunne følge den. Min niece synes det var voldsomt sjovt at se mig som spejder og på trods af ekstremt våde fødder, blev vi enige om at den almindelige sti ville have været alt for kedelig.

Nu har vi lige en time på hotellet, og så skal vi mødes med familien til aftensmad og en hexenpunsch 😉

God aften.

//Søren