Når man godt må grine af tykke kvinder…

“Man må ikke grine af tykke kvinder!” – siger man. Men er det nu også hele sandheden?

Jeg har tænkt, og jeg har tænkt længe. Hvorfor er det at jeg finder tykke kvinder så ekstremt morsomme? Er det alene fordi man altid får at vide at man ikke må grine? Eller er det fordi der er noget fantastisk hjerteligt over mennesker med selvironi generelt? For det er jo vigtigt at pointere at jeg griner med dem. Jeg griner højt…. og længe…..

Her til aften har jeg været inde og se Spy med Melissa McCarthy – og ligesom jeg lå flad af grin over hendes præstation i Brides Maids, Heat, Tammy & Identity Thief, var ingen biografgæster i tvivl om at jeg også denne gang slugte Melissa’s præstation råt. Jeg har så utrolig meget kærlighed til den dame. Ikke fordi hendes præstationer er præget af variation og stort skuespil, men fordi jeg føler med hende. Hele vejen. Det excentriske menneske med et stort hjerte, et tristhed i blikket og en appetit på livet!

…og nå ja, så er hun tyk – og ikke bange for at grine af sig selv! Det er ikke til at stå for.

Så hvis du ikke har set en af ovenstående film, så kom i gang. De er ligesom de skal være. Platte, pladderromantiske og helt igennem hjertelige!

Rigtig god fornøjelse!

//Søren