“Hvad tuder du for?”

Den tanke kunne sagtens have ramt flere på Børsen torsdag aften. Her var der nemlig fest hos Liberal Alliance, og jeg var selvfølgelig med.

Jeg vil gerne tilstå én ting: jeg tudede!

Og ved i hvad? Det er faktisk ikke særligt chokerende. For det er det vi gør i min familie når vi bliver rørt. Vi tuder, vi krammer og vi danser. Så det gjorde jeg selvfølgelig også på Børsen.

Det er mig. Uden omsvøb. Rørt, kærlig og glad. Det vil jeg da ikke lægge skjul på. For fanden mand – det var det jeg gik til valg på.

Men hvorfor overhovedet være rørt sådan en aften? Det er jo bare politik!

Tjae, det er det helt sikkert for nogen. Men ikke for mig. Når jeg gør noget, er det ikke bare fordi jeg ser en gevinst ved udgangen, men i langt højere grad fordi jeg synes jeg har noget at byde på. Det er også derfor jeg trækker mig igen når jeg føler det modsatte. Så nej, det er ikke bare politik. Det er venskaber, det er gensidig respekt, det er sammenhold og det er personligt. Igen, det ved jeg godt det ikke er for alle – men det er det for mig.

Jeg vil slutte dette indlæg med et tak. Tak til mine medkandidater fra hele landet, tak til vores presschef Katrine Hertz Mortensen og resten af sekretariatet, tak til Simon Emil Ammitzbøll for at være den sejeste spidskandidat i verden, tak til Laura Lindahl for at være så pisse hamrende awesome, tak til de mennesker der har hjulpet mig med flyers, plakater og debatter – Nicky, Camilla, Maj, Torben, Neal, Andreas, Jonas, Karsten, Susanne, Emma, Vibeke, Maria, Kim og Peter, tak til min mand der har knoklet for mig, holdt mig ud og støttet mig, tak til alle jer der har sendt mig beskeder med støtte og positive erklæringer, tak til Lasse og Nathali for at være den bedste opbakning og tak til alle danskere der stemte for et Danmark med frihed, ansvar og muligheder.

Nu vil jeg nyde min genvundne frihed og bruge tiden på at finde ud af hvor mine kræfter kan bruges bedst. Jeg VIL gøre en forskel. Sådan er det bare. Så hvis du har gode idéer til hvor de kunne bruge sådan en som mig, så er du mere end velkommen til at sende mig en besked.

De bedste hilsner

Søren

Søren juliussen Laura Lindahl Søren Juliussen Thyra Frank Søren Juliussen Peter Søren Juliussen Camilla SjøholmLiberal Alliance Børsen  Søren Juliussen Nathali Leth

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Hvad mener du?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *