Der er intet som en søndag morgen med et smil på læben efter gårsdagens arrangementer. Det giver en
Se næste indlæg >
Ja, jeg vil gerne tjene mange penge
Jeg har netop set DR2 programmet “Krasnik & Kapitalisten”, hvor Martin Krasnik møder Lars Seier (direktør for Saxo Bank). I dette interview nævner Krasnik at Lars Seier allerede i gymnasiet bebudede at han ville være rig, og han spørger efterfølgende om det virkelig er lykken. Da Lars Seier svarer at han tror at alle er drevet af økonomiske incitamenter, bliver han hurtigt mødt af en afstandstagende Krasnik der understreger at han på ingen måde er drevet af ønsket om penge. Lars spørger ham om han ikke gerne vil have råd til et hjem til sin familie og her svarer Krasnik tøvende: “Jooo, men…”!
Det er her kæden falder af for mig. Jeg begriber ganske enkelt ikke hvordan vi er nået dertil hvor ønsket om økonomisk uafhængighed og muligheden for at kunne forsørge sig og sine, er blevet til en kendgerning der er ligeså pinefuld at indrømme, som spørgsmål omkring vores brug af onlineporno.
Kære Martin Krasnik – hvis du har ønsker for fremtiden der indebærer elementer der koster penge, så er du de facto drevet af økonomiske incitamenter. De økonomiske incitamenter kan meget vel være beskrevet som materialistiske elementer, men i sidste ende repræsenterer de altså en økonomisk værdi.
Jeg siger ikke, at fordi man har ønsker om hus, have, familie og rejser til udlandet, at man så kun(!) er drevet af økonomiske incitamenter. Jeg betvivler ikke menneskets lyst til at skabe og indgå på arbejdsmarkedet for andet end pengenes skyld. Tværtimod! Men jeg ærgrer mig over at vi har fået en kultur hvor vi ikke tør sige højt at penge har betydning for de ønsker vi har.
For det må da være i alles interesse, at vi allesammen bliver så økonomisk uafhængige som overhovedet muligt og det burde være alles ønske, at ingen skal leve med skæbnen placeret i hænderne på naboen. Jeg ved godt at det er en utopisk forestilling, men ikke desto mindre er det da et mål at sigte efter.
Jeg synes det er et fantastisk princip at du skal kunne forsørge dig selv, før du forsørger staten, og jeg anerkender fuldt ud dit rådighedsbeløb som faktor for dine muligheder for at opnå dine mål i livet.
…og ja, jeg vil sgu også gerne tjene mange penge. Så kan jeg købe et flot hus med en dejlig have til min mand og vores to hunde, tage min mor med til borneo og redde orangutanger og leve uden at være afhængig af andre. Det er nemlig det jeg drømmer om.
Du kan se udsendelsen her:
Jeg fik også lige set programmet, og det er det mest spændende interview, jeg har set længe.
Det er helt uforståeligt for Lars Seier – på samme måde som det er for bloggeren, – at Krasnik ser penge som en nødvendighed og et vilkår i tilværelsen frem for en motivation eller et “drive” for sine handlinger.
Men det er et ubestridt faktum at der findes andre drivkrafter end penge her i livet. Jeg kan tillade mig at sige ubestridt, fordi mennesket har eksisteret længere end penge og som bekendt stadig eksisterer den dag i dag.
Du kender nok allerede Maslows behovs pyramide. Den opererer med begrebet selvrealisering og ikke med begrebet “stinkende rig”. Men hvis den gjorde, ville det være i toppen af pyramiden.
I nutidigt samfund kan sex, religion, magelighed eller kærlighed være eksempler på andre drivkrafter end “mange penge”.
Jeg går ud fra at Krasnik skelner mellem penge som et middel til at opnå nogle af sine mål og at penge er målet i sig selv.
Det gør jeg ihvertfald.
Hvis man tænker, som jeg gør, er det oplagt at kalde Seier for naiv, men først og fremmest styrker han jo sin egen fortælling og sit ego ved at argumentere for at penge er alt.
Men at gøre penge til Gud gør ham ikke til en god kapitalist. Jeg mener faktisk slet ikke, han er kapitalist udover en selverklæret én af slagsen. Han er blot egoist men dog ikke en ligeglyldig en af slagsen.
Jeg var meget interesseret i Lars Seiers historie og hans liv.
Jeg ser meget op til ærlige, gode mænd, som har fået succes i livet, og jeg kunne aldrig finde på at give muligheden for at aflure nogle af nøglerne til succes fra mig.
Men der er ikke rigtig nogen nøgler eller tricks eller ideer. Han har ingen værdier eller noget som helst indhold. Han er ikke nogen Mærsk eller Gates eller noget økonomisk mastermind. Han er bare rig og selverklæret kapitalist.
Da Seier begynder at kalde The Clash og andre punk rock bands – sin ungdoms idealer – for ultra liberale, og projekterede sin egen tankegang over på dem – dog ikke i klassisk psykologisk forstand – virkede det lidt sygt på mig.
I stedet for at acceptere det, de står for og nyde dem selvom deres politiske standpunkter er milevidt fra hans, så skaber han sig et fantasi univers hvor alt stemmer overens.
Når han så efterfølgende begynder at læse Atlas Shrugged på samme måde som en fundamentalist læser Koranen og kommer med udtalelser om, at Danmark og specielt Europa er på randen af at blive totalitære samfund, så begynder der, at tegne sig et billede af en dybt forskruet og paranoid person.
Bevares, de fleste tænkende personer -hvis de altså stadig findes – i Danmark har holdninger til samfundet og hvilken vej det skal udvikle sig, men det er de færreste som har så ubegrundede (i ordets bogstavelige betydning) tanker om samfundsudviklingen.
Han fortsætter med at drage direkte linie fra krisen i Grækenland og til at EU giver sig selv hjemmel til at konfiskere Seiers og andres formuer.
I Seiers tilfælde ensbetydende med at kastrere ham.
Så i bund og grund ser jeg, udelukkende på grundlag af det, som han selv fortæller i interviewet, Seier som en rigtig kedelig én.
Han er bestemt ikke Darwinist, for han er realist nok til at indse, at i et samfund hvor vi render rundt og slår hinanden oven i hovedet med køller, ville han nok selv – småastmatisk og tyk, som han er – blive offer for Dolphs mest brugte slogan.
I stedet glorificerer han – bund egoistisk – et samfund, hvor han ville klare sig godt. Et samfund uden for mange regler og sociale forpligtelser, hvor han ville kunne rage til sig, og hvor staten udelukkende skulle eksistere for at beskytte ham imod at blive slået oven i hovedet med førnævnte kølle eller imod at få stjålet sin formue.
Til sidst har han den frækhed at kalde det for kapitalisme.
Ynkeligt.