Valgvideo

Spiser liberale andet end børn?

Jeg har hørt rygter om at sådan en blog er et godt sted at få hjælp til diverse arrangementer, og jeg har sat mig selv i den kattepine at der imorgen kommer mine 7 medkandidater i København og 3 fra organisationen til middag.

Men hvad serverer man for 10 liberale? Spiser de overhovedet, og hvis de gør, spiser de så andet end børn?

HVad spiser liberale?

Jeg ved at de drikker vin – det skulle vist være ret liberalt. Så den del er ligesom på plads. Men jeg er typen der plejer at vælge drikkevarer efter hvad middagen står på, ikke omvendt, så jeg står virkelig foran en udfordring her.

Hvis bare de var Radikale… Det havde ligesom gjort det hele meget nemmere. Det er noget med noget hirseklid og bæredygtige linser. Måske Simon Emil (Ammitzbøl) stadig spiser sådan noget, på trods af hans afradikalisering?

Radikale

Eller Socialdemokrater… Det er sgu ligetil. En gang pølser på grillen, en kold bajer og et godt udvalg af ketchup, remoulade, sennep og løg – både rå og ristede selvfølgelig.

socialdemokrat

Eller fra Dansk Folkeparti… Det er jo så nemt som det kan blive. Hvis mine muslimske naboer siger “nej tak”, så siger de  “ja tak” – så det er noget med svin!

Dansk folkeparti

Men tilbage til de liberale. Jeg ved at Laura Lindahl tidligere har afvist at spise børn, på trods af at hun havde en baby i maven. Det var vist noget med en graviditet, og havde hun bare stadig været gravid, så kunne jeg jo servere alt. Jeg har hørt at sådan nogle spiser ekstremt meget. Men ikke engang der kan man finde hjælp.

Så kære læser, vil du ikke godt være sød at give mig et fif til hvad jeg kan servere for mine liberale medkandidater?

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Hvad mener du?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Valgvideo